Mos majorum var i Romerriget de mange leveregler, der var knyttet til traditionen, til sædvanen, fædrenes skikke og til den lange række af dyder, der blev sat højt, og som unge romere blev opdraget efter: mod og tapperhed, respekt for guderne, respekt for forældrene og ikke mindst justitia.

Faktaboks

Etymologi

Udtrykket betyder på latin 'forfædrenes skik' og er sammensat af mos 'skik; tradition' og genitiv flertal af maius, egentlig 'større', men også 'ældre'.

Også kendt som

mos maiorum

Konceptet blev forstået meget løst, og det blev ofte anvendt ad hoc og ikke altid som et vejledende princip. Oftest blev det anvendt til at angribe en politiker for at være u-romersk eller for at arbejde imod den etablerede orden i form af reformer, med andre ord: at være i strid med mos majorum.

Dog var der enkelte ting, som forblev inden for mos majorum og var alment anerkendt som god skik – udelukkelsen af kvinder fra offentligt embede, militæret og domstolene. Disse fulgte mos majorum, da det strengt taget ikke var ulovligt for en kvinde at tage del i nogen af disse.

Læs mere i Lex