mola

På billedet ses en komplet mola, hvor moderkagen indeholder væskefyldte blærer, og der ikke er noget anlæg til et foster. Komplet mola kaldes undertiden også *druemola* og drueklasegraviditet pga. blærernes lighed med vindruer.

Komplet mola

Af Ed Uthman.

Licens:

Mola er en abnorm graviditet hos mennesker, hvor moderkagen er fejludviklet, og der er næsten aldrig er et levedygtigt foster. Hvis en molagraviditet ikke behandles, vil den oftest ende i en spontan abort i første eller andet trimester. Der er typisk nedarvet mere genetisk materiale fra faren end fra moren. Mola indebærer en øget risiko for moderkagekræft.

Faktaboks

Etymologi: Ordet kommer af latin mola 'møllesten'
Også kendt som: druemola, drueklasegraviditet, mola hydatis, mola hydatidosa (af latin mola 'møllesten' og græsk hydatis 'vandblære')

I den klassiske form kan der ses væskefyldte blærer i placenta, og den fulde betegnelse er da også mola hydatidosa. På dansk omtales mola undertiden som druemola eller blæremola.

Forekomst

1-2/1000 graviditeter er en mola. Mola er hyppigere hos helt unge kvinder og hos kvinder, der nærmer sig overgangsalderen.

Symptomer ved molagraviditet

I starten opleves en molagraviditet ofte som en normal graviditet: Menstruationen udebliver, og der ses en positiv graviditetstest. Hos nogle er graviditetssymptomerne dog mere udtalte end gennemsnitligt, og i starten kan livmoderen vokse hurtigere end normalt.

Diagnose

Molagraviditeter opdages typisk ved førstetrimesterscanningen omkring graviditetsuge 11. Ved scanningen ses de væskefyldte blærer som mørke plamager i moderkagen.

Mola ved ultralydsscanning

Af Mikael Häggström.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Oftest stilles diagnosen ved en ultralydsscanning, typisk ved den anbefalede førstetrimesterscanning omkring 11. graviditetsuge. Hos nogle stilles diagnosen ved at kvinden aborterer spontant, og der observeres blærer i abortvævet.

Typer af molae

Komplet mola

Ca. halvdelen af molae er såkaldt komplette molae. Der er intet fosteranlæg, og moderkagen er oftest tydeligt abnorm med væskefyldte blærer. I mikroskopet kan der ses flere celler at typen trofoblaster end normalt (trofoblasthyperplasi).

De fleste komplette molae er diploide, dvs. at der er to sæt gener. Men i modsætning til normalt, hvor et sæt gener stammer fra moren og et sæt fra faren, så stammer begge sæt fra faren.

Når et sæt gener stammer fra moren og et sæt fra faren, så kaldes den såkaldte parentaltype for PM. Når begge sæt stammer fra faren, så kaldes parentaltypen PP eller androgenetisk diploidi.

Partiel mola

Ca. halvdelen af molae er såkaldt partielle molae. Der kan være et foster, som kan være levende frem til ca. midten af graviditeten, men det er misdannet og ikke levedygtigt. Blæredannelsen i og trofoblasthyperplasien i moderkagen er mindre udtalt end i komplette molae.

De fleste partielle molae er triploide, dvs. der er 3 sæt gener. To sæt gener stammer fra faren og et fra moren. Denne parentaltype kaldes PPM eller diandrisk triploidi.

Andre typer

Sjældnere ses andre parentaltyper. Fx kan der være 4 gensæt (tetraploidi), hvoraf de 3 stammer fra faren (parentaltype PPPM), mosaikker med en cellelinje med diploid androgenetisk genom og en cellelinje med diploidt biparentalt genom (parentaltype PP/PM), eller genomet er diploidt biparentalt, dvs. to gensæt, et fra faren og et fra moren (parentaltype PM).

Der er også eksempler på tvillingegraviditeter, hvor den graviditet er en mola (oftest med diploidt androgenetisk genom) og den anden en normal graviditet med en normal moderkage og et normalt foster (parentaltype PP+PM).

For år tilbage blev kvinder med en sådanne graviditeter rådet til abort. Nu ved man, at chancen for at få et levende, rask barn er ca. 50 %. Men der er en øget risiko for komplikationer, fx svangerskabsforgiftning (præeklampsi) og sådan en graviditet kontrolleres intensivt.

Risiko for kræft efter en molagraviditet

Efter en molagraviditet er der en risiko for at nogle af trofoblasterne, bliver ved med at vokse i kvinden. I nogle tilfælde udvikles en kræftsygdom, typisk et choriocarcinom, i andre tilfælde en såkaldt persisterende trofoblastsygdom. I begge tilfælde behandles med medicin, fx metotrexat eller evt. mere potente kemoterapeutika. Chancerne for helbredelse er gode, hvis diagnosen stilles i tide, og behandlingen startes hurtigt.

Efter en diploid androgenetisk mola er risikoen for kræft 15-20 %, efter en triploid mola er risikoen lille, formentlig < 1 %.

Kontrol efter mola

På grund af risikoen for kræft, kontrolleres kvinder, der har haft en mola, med hyppige målinger af graviditetshormonet humant choriogonadotropin (hCG). Da hCG også produceres af en evt. ny graviditet, må kvinden ikke blive gravid i kontrolperioden.

Børn efter en molagraviditet

De fleste kvinder, som har haft en mola, har samme chance for at få børn efterfølgende, som kvinder der ikke har haft en mola. Og der er ikke en øget risiko for misdannelser eller sygdom hos børnene.

Arvelig disposition

Enkelte kvinder er dog disponerede for at få molagraviditeter. Molagraviditeterne har oftest parentaltypen PM. Morfologisk er disse molae oftest komplette og formentlig er risikoen for moderkagekræft den samme som efter en mola med parentaltypen PP (15-20 %). Disse kvinder er oftest arveligt disponerede, fordi de bærer inaktiverende varianter i begge udgaver (alleler) af genet NLRP7 eller i begge alleler af genet KHDC3L. Typisk vil alle disse kvinders graviditet være molae. Men kvinderne vil kunne opnå normale graviditeter ved ægdonation.

Kvinder med inaktiverende varianter i begge alleler af genet NLRP7 eller af genet KHDC3L er selv raske. Mænd med inaktiverende varianter i begge alleler af genet NLRP7 eller af genet KHDC3L, er raske, og der er ikke en øget risiko for at deres graviditeter bliver molae.

Hos nogle kvinder med gentagne molae, har molae parentaltypen PP. Der er forskningsresultater der tyder på, at også disse kvinder er arveligt disponerede, men på grund af varianter i begge alleler af andre gener.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Mola

Lone Sunde

Aalborg Universitetshospital