En menhir er en bautasten. Betegnelsen menhir bruges om bautasten i Vesteuropa og i særdeleshed Frankrig.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer fra bretonsk maenhir, der er sammensat af maen 'sten' og hir 'lang'. Tilsvarende ord kendes fra andre britanniske sprog som walisisk maen hir og kornisk mênhere.
Særlig mange menhirs findes i Bretagne, hvor de indgår i storslåede neolitiske monumenter som stenrækkerne ved Carnac. Den største af alle menhirs er Le grand menhir brisé ved jættestuen Table des marchands tæt ved Locmariaquer nær Carnac; en 20,3 m lang menhir ligger væltet og knækket. Rejsningen af den ca. 300 t tunge sten mellem 4000 og 3000 f.v.t., tilhugningen af den samt transporten fra stenbruddet ca. 4 km derfra regnes blandt de største arbejdsmæssige og tekniske bedrifter i europæisk neolitikum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.