Melis er det hvide sukker, som er det endelige, raffinerede produkt ved forarbejdningen af sukkerrør og sukkerroer. Melis fås i handelen som krystaller af ensartet størrelse, stødt melis eller krystalmelis, eller som fint pulver, flormelis og hugget melis, som er gennemskårne terninger af sammensmeltede krystaller, samt topsukker i form af hel melis.

Faktaboks

Etymologi
Ordet melis kommer via tysk fra fransk sucre mélis, af latin saccharum melitense 'sukker fra Malta', pga. Maltas centrale placering i udbredelsen af sukkerrør i Europa.

Læs mere i Lex