markomanner

Markomannerne var en vestgermansk stamme, der omkring 100 f.v.t. boede ved Øvre Main i den sydlige del af det nuværende Tyskland. Markomannerne deltog i 58 f.v.t. i Ariovists forgæves kamp mod Cæsar.

I år 9 f.v.t. blev de angrebet af Drusus den ældre og måtte flytte til Bøhmen, hvor deres høvding, Maroboduus, etablerede et kongedømme. De følgende konger blev gradvis mere afhængige af Rom. I 166 e.v.t. trængte markomannerne ind over den romerske grænse, hvilket resulterede i de såkaldte markomannerkrige i årene 166-173 og 177-180, hvor Marcus Aurelius og Commodus besejrede dem. Disse krige er afbildet på Marcus Aurelius-søjlen i Rom.

I de følgende århundreder kom det flere gange til sammenstød mellem romerne og markomannerne. Efter år 500 forlod markomannerne Bøhmen og bosatte sig antagelig i Bayern.