Mandarin, (kin. guanhua 'embedsmandssprog'), oprindelig den variant af nordkinesisk, især Beijingdialekten, der i kejsertiden tjente som fællessprog for embedsmænd og handelsfolk. I de første årtier af 1900-t. blev mandarin pga. sin store udbredelse gradvis accepteret som rigssprog, først benævnt guoyu 'nationalsproget', dernæst efter folkerepublikkens oprettelse putonghua 'fællessproget'. I moderne kinesisk betegner guanhua kun den nordkinesiske dialektgruppe, mens den vestlige verden ved mandarin forstår både dialektgruppen og det derpå baserede standardsprog, guoyu eller putonghua. Se også kinesisk.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.