Mahayana er en af de tre hovedretninger inden for buddhismen og opstod i Indien omkring 1. årh. f.v.t. De to øvrige hovedretninger er hinayana og vajrayana.
Faktaboks
- Etymologi
-
Mahayana kommer af sanskrit 'mahāyāna' og betyder 'det store fartøj'; afledt af mahat 'stor' og yāna 'fartøj'.
Mahayana er en reformbevægelse, der adskiller sig fra de ældre ortodokse skoler i synet på det religiøse ideal og på Buddhaskikkelsen. Af de mange faktorer, der har spillet en rolle for dannelsen af mahayana, er de væsentligste uden tvivl forestillingerne i de to heterodokse hinayana-skoler: mahasanghika og sarvastivada.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.