Lukkemuskel er en ringformet, glat eller tværstribet muskel, som ved sammentrækning lukker eller indsnævrer en kropsåbning.
Faktaboks
- Også kendt som
-
sfinktermuskler (kommer fra græsk sfinkter 'den som lukker')
Nogle muskler kontrolleres ved hjælp af viljen, for eksempel den ydre lukkemuskel for endetarmsåbningen (musculus sphincter ani externus) eller blærens ydre tværstribede lukkemuskel (musculus sphincter urethrae), mens andre er underlagt det autonome nervesystem, for eksempel musklen, der lukker galde- og bugspytkirtelgangen mod tolvfingertarmen (musculus sphincter Oddi, Oddis sfinkter).
En lukkemuskel er således at sammenligne med en konstriktormuskel, men traditionelt bruges lukkemuskler om muskler, der helt lukker et hulrum/en åbning, mens en konstriktor blot indsnævrer hulrummet/åbningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.