lobbyisme

Lobbyisme forbindes ofte med mere eller mindre illegitime og skjulte forsøg på at påvirke politiske beslutninger til fordel for særinteresser. Der er mange eksempler på demokratisk problematisk lobbyisme, men man kan også betragte lobbyisme som en mulighed for, at organisationer, virksomheder og institutioner kan gøre deres sag gældende overfor rette myndigheder. Lobbyisme giver mulighed for, at beslutningstagere kan være i dialog med dem, som de politiske beslutninger er rettet imod. Lobbyisme giver nyttig viden til de politiske beslutningstagere om faktiske forhold i samfundet. Lobbyisme binder beslutningstagere og samfund sammen.

Man kan fremhæve to forhold, som gør lobbyisme demokratisk acceptabel: (1) Den skal være transparent, forstået således, at det skal være muligt for offentligheden at vide, hvem der har lobbyet i forhold til en bestemt beslutning. (2) Der skal være mulighed for at alle relevante interesser inddrages i forbindelse med en politisk beslutning. Ved en miljøpolitisk beslutning om landbruget, bør såvel erhvervets som miljøets organisationer blive inddraget.

Demokratisk problematisk lobbyisme er derfor lobbyisme, som er skjult og kun inddrager et ikke-repræsentativt sæt af interessenter.

Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande sammenlignet med de fleste andre lande et meget stærkt organisationssystem. Det er en konsekvens af et meget tæt samspil – korporatisme – mellem staten og en række privilegerede interesseorganisationer gennem det meste af det 20. århundrede, især inden for erhvervspolitik (fx DI og Landbrug & Fødevarer) og arbejdsmarkedspolitik (DA og FH).

Interesseorganisationerne er fortsat stærke lobbyister, men har ikke den samme sikre position som tidligere. Tidligere var de store organisationer selvskrevne i de beslutningsforberedende udvalg og kommissioner, som forberedte mange politiske beslutninger. I dag er der meget færre af disse udvalg og kommissioner. Det betyder så blot, at organisationernes indflydelse kommer ad anden vej.

Store virksomheder optræder også som lobbyister – dog i Danmark i mindre grad end mange andre lande. Det er en konsekvens af meget stærke erhvervsorganisationer, som alle større virksomheder er medlem af.

Det er velkendt, at A.P. Møller Mærsk ved forskellige lejligheder har søgt at påvirke politiske beslutninger – og nogle gange med held. Nogle store virksomheder med høj eksportandel bedriver også lobbyvirksomhed fx i Bruxelles.

En del offentlige organisationer bruger kræfter på at påvirke politikere på lokalt, regionalt og statsligt niveau. Danmarks Frie Forskningsfond, som finansierer forskning, har en løbende dialog med partiernes forskningsordførere, som er med til at fordele forskningsmidler.

Kommuner optræder også som lobbyister, fx i sager om placering af statslige institutioner. Varde Kommune hyrede et public affairs-bureau, da byens kasserne var truet af lukning i 2012. Varde beholdt kasernen. Det gjorde Sønderborg Kommune ikke, selv om de også havde betalt et bureau for hjælp.

Public affairs udgør en lille men voksende del af lobbyisterne i Danmark. Oftest består deres aktiviteter i at hjælpe en klient med at tilrettelægge en indsats for at opnå et politisk mål. De møder sjældnere selv beslutningstagerne.

Public affairs-bureauerne har fået megen opmærksomhed, muligvis fordi et par af dem har været involveret i problematiske sager. Falck hyrede i 2014 et af de store firmaer – Advice – til at hjælpe sig i konkurrencen mod et hollandsk ambulancefirma. Det hollandske firma gik konkurs, men Falck blev idømt en bod på 30. mio. kr. for med advices hjælp at have misbrugt sin markedsstilling.

Der findes flere sæt af etiske regler for public affairs-bureauerne.

Der foregår en omfattende lobbyisme i alle led i EU's beslutningsproces. Det gælder i forhold til Europa-Parlamentets 705 medlemmer, EU-Kommissionen og dens mange generaldirektorater samt Ministerrådet.

Lobbyister i EU kan lade sig registrere, men der er ingen viden om det præcise omfang af lobbyismen – bortset fra, at den er omfattende. Henvendelser til medlemmerne af parlamentet tager alle former fra skriftlige og telefoniske henvendelser til møder.

I forhold til Kommissionen er der et omfattende system af udvalg – den såkaldte komitologiprocedure – som beskæftiger sig med implementeringen af EU-bestemmelser i medlemslandene. Her kan de nationale repræsentanter være interesseorganisationer. Danske ministres synspunkter på Kommissionens forslag formes blandt andet på baggrund af kommentarer fra de mere end 30 såkaldte EU-specialudvalg, hvor de relevante danske interesseorganisationer har plads.

Nogle af de store danske organisationer har egne kontorer i Bruxelles. Det gælder også nogle virksomheder, for hvem EU-reguleringen er helt afgørende. Flere kommuner og regioner har egne ansatte i Bruxelles. Organisationer og virksomheder kan også påvirke beslutninger i EU gennem medlemskab af organisationer som eksempelvis Business Europe på erhvervssiden og ETUC på arbejdstagersiden.

I modsætning til en del andre lande er der ingen særlig regulering af lobbyismen i Danmark, fx i form af registrering af kontakter mellem lobbyister og politikere og embedsmænd. Det foreslås jævnligt, men forslagene synes ikke at vinde politisk gehør. EU's årlige rapport om retsstatssituationen i Danmark har gennem de senere år peget på behovet for en sådan regulering.

• centraladministrationen
• interesseorganisationer
• korporatisme

• Etiske retningslinjer for public affairs-bureauer organiseret under DI
• Nyhed om EU's retsstatsrapport om Danmark 2023