Liverne var et folk i Baltikum. De kendes siden omkring år 1000 som bosat langs kysterne af Riga Bugt i det nordlige Kurland og i Livland (som de har givet navn til).
på livisk līvlizt og rāndalizt; sidstnævnte betyder ‘kystfolk’
I århundredernes løb blev liverne assimileret ind i den lettiske befolkning. Den sidste person, der havde livisk som modersmål, døde i 2013 i Canada, men i folketællinger i Letland, Estland og Rusland registreres fortsat enkelte livere.
Deres sprog livisk er et østersøfinsk sprog, dvs. nært beslægtet med bl.a. estisk og finsk. Sproget udvikledes aldrig til kirkesprog og først meget sent til skriftsprog.
Sprogforskeren Andreas Johan Sjögren (1794-1855) fra Finland og hans baltisktyske fagfælle Ferdinand Johann Wiedemann (1805-1887) fra det nuværende Estland publicerede i 1800-tallet grundlæggende forskning om liverne og livisk. Deres sproglige baggrund gjorde dog, at de ikke bemærkede en vigtig detalje: Da den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen i 1890 fik lejlighed til at tale med en livisk sømand i København, opdagede han, at stød ligesom på dansk er et betydningsadskillende element i livisk udtale. Stødet i livisk udvikledes sandsynligvis under indflydelse fra lettisk.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.