Leversvigt er en fællesbetegnelse for tilstande, hvor leverens funktioner er nedsatte. Leveren spiller en helt central rolle i stofskiftet, og den er ansvarlig for både nydannelse og aktivering af en række stoffer, fx glukose, proteiner, fedtstoffer og vitaminer samt udskillelse af affaldsstoffer. Leversvigt kan være akut eller kronisk.

Faktaboks

Også kendt som

leverinsuffisiens

Akut leversvigt

Akut leversvigt er en alvorlig og ofte livstruende tilstand, der kan udvikle sig i løbet af 1-7 dage. Det kan skyldes alle former for leverbetændelse forårsaget af fx virus, medicin, forgiftning, immunsygdomme, m.m. I Danmark er årsagen i ca. halvdelen af tilfældene forgiftning med paracetamol.

Kronisk leverinsufficiens

Kronisk leverinsufficiens ses som regel i slutstadiet af skrumpelever (levercirrose). Her er forløbet mindre dramatisk end ved akut leversvigt.

Symptomer på leversvigt

Symptomerne ved akut leversvigt er, især i begyndelsen, præget af nedsat hjernefunktion (leverencefalopati) pga. væskeophobning i hjernen som følge af manglende udskillelse af affaldsstoffer, herunder ammoniak. I de tidlige stadier er patienten urolig og forfjamsket med karakteristiske ryk i hænderne, når disse holdes strakt (flapping). Hvis tilstanden udvikler sig videre, bliver patienten efterhånden dybt komatøs (coma hepaticum). Senere indtræder gulsot, blødning på grund af mangel på koagulationsfaktorer, nyresvigt og infektion. Der kan være problemer med at opretholde normalt blodsukker.

Det kroniske leversvigt er præget af forhøjet tryk i portåresystemet, hvilket medfører væske i bughulen (ascites) og udvikling af åreknuder (varicer) i spiserøret med risiko for blødning. Desuden vil den manglende levercellefunktion føre til træthed, gulsot, blødningstendens, dårlig ernæring, muskelsvind, encefalopati og immundefekt.

Diagnose

Akut leversvigt mistænkes især ved nyopdaget leversygdom med uforklarlig hjernepåvirkning. Blandt blodprøverne er især de nedsatte koagulationsfaktorer karakteristiske. Kronisk leversvigt kan påvises på basis af symptomer og blodprøver. Der er flere scoringssystemer til bedømmelse af graden af svigt, fx Child-Pugh og MELD.

Behandling af leversvigt

Behandlingen afhænger af årsagen. Ved akut leversvigt prioriteres behandling af væskeophobningen i hjernen og evt. behandling af forgiftning. Derudover er behandlingen understøttelse af de vigtigste organfunktioner og indgift af evt. manglende stoffer, fx glukose. Akut levertransplantation kan komme på tale.

Ved kronisk leversvigt er ernæringsterapi og behandling af det forhøjede tryk i portåresystemet vigtig.

Prognose

Leveren har en stor evne til at reparere sig selv, såfremt forholdene tillader det. Prognosen ved akut leversvigt er de senere år forbedret med et fald i dødelighed fra ca. 70 % til 40 %, hvilket dog især skyldes muligheden for levertransplantation.

Ved kronisk leversvigt afhænger prognosen af, hvad der har udløst leverskaden, og om dette, fx virusinfektion, alkohol m.m., kan fjernes. Desuden afhænger prognosen af, om der udvikles komplikationer til forhøjet tryk i portåren. Ved cirrose er dødeligheden ca. 50% på fem år.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig