leksikografi

Ordbøger opdeles typologisk mht. formål, disponering og afgrænsning. De er i almindelighed deskriptive og sigter mod en beskrivende fremstilling af ord og udtryk inden for afgrænsede rammer. De kan også være normative med det formål at anbefale eller foreskrive en bestemt ordform eller ordbrug som den rette, fx Retskrivningsordbogen, der regulerer stavning og bøjning. Endelig kan ordbøger være proskriptive og dermed fx anbefale valg af ord, fx Knud Hjortøs Afløsningsordbog (1933), som foreslår danske ord til afløsning af fremmedord.

Der kan bl.a. skelnes mellem ensprogede og to- eller flersprogede ordbøger. De ensprogede beskriver sprogets ord ved hjælp af sproget selv, oftest med vægten lagt på en redegørelse for ordenes betydning. Til gruppen hører nationale ordbøger over mange europæiske sprog, udarbejdet med støtte af sprogakademier o.l., fx i Italien 1612, i Frankrig 1694, i Spanien 1726 og i Rusland 1816. Voluminøse ensprogede ordbøger er udgivet over tysk fra 1838, engelsk fra 1884, svensk fra 1893 og dansk fra 1919.

De to- eller flersprogede ordbøger findes i stort tal. Her oversættes ord i ét sprog, ofte benævnt kildesproget, til ord i et eller flere andre sprog, såkaldte målsprog, med det formål at lette kommunikationen mellem sprogenes udøvere.

Alle ordbøger må begrænse deres emneområde i en eller flere henseender, fx historisk, geografisk, tematisk, tekstuelt, stilistisk og mht. bekendthed. De specialiseres ofte mht. behandling af ordenes oprindelse, historie, betydning, udtryk eller brugsområder.

Historisk kan man vælge at dække en bestemt periode af sprogets historie, fx nutiden. Geografisk bestemt er dialektordbøger, som beskriver sproget i en enkelt del af et større sprogområde, fx jysk eller bornholmsk. Tematisk afgrænsede er fx fagspecifikke ordbøger, som beskriver ordforrådet inden for et givet fagligt område, fx botanik, musik eller bibliofili. En tekst eller et forfatterskab kan danne materiale til ordbøger af tekstuel art, fx over Saxo, Arrebo, Holberg, med det formål at sikre en nøjagtigere tekstforståelse og tekstbeskrivelse.

En anden afgrænsning af ordbogsområder kan være af stilistisk karakter og fx omhandle slang eller skolesprog. Også bekendthed kan være et bestemmende princip for ordbøger, fx fremmedordbøger og forkortelsesordbøger. De omfatter ord, som antages at afvige fra eller være ubekendte i en given norm.

Etymologiske ordbøger har ordenes oprindelse og evt. betydningshistorie som emne. Hvor ordenes betydningsrelationer bestemmer opbygningen, taler man om synonymordbøger. Opslagsordene sammenstilles her med ord, der mht. betydning er helt eller delvis identiske. Beslægtet med denne type ordbøger er begrebsordbøger, også kaldet ideologiske ordbøger eller tesaurer, hvor ord inden for et givet begrebsområde er samlet, fx kærlighed, vævning.

Af ordbøger, som har ordenes form eller udtryk som emne, kan anføres udtaleordbøger og retrogradordbøger eller baglænsordbøger, hvor ordene alfabetiseres efter sidste, næstsidste etc. bogstav. Den primære hensigt med denne type er at skabe grundlag for viden om sprogets orddannelsesstruktur, afledningsendelser og sammensætningsformer. Hertil kommer frekvensordbøger, hvor ordene angives efter hyppighed. Af fraseologiske ordbøger, der omhandler ords kombinationsmuligheder, findes kun et fåtal i Danmark. Navnestof, herunder såvel person- som stednavne, præsenteres i onomastiske ordbøger.

Der foregår omfattende leksikografisk forskning, både internationalt og i Danmark. Den internationale forskning finder bl.a. sted i EURALEX' regi, og forskning publiceres fx i International Journal of Lexicography. I Danmark findes foreningen Leksikografer i Danmark (LEDA). Der eksisterer også en nordisk forening for leksikografi (NFL), og der afholdes jævnligt konferencer. Teoriudvikling om ordbøger, metaleksikografi, finder i Danmark bl.a. sted ved Center for Leksikografi ved Aarhus Universitet.

Ordbøger er i vore dage primært elektroniske, hvilket har givet helt nye muligheder mht. fx plads, søgemuligheder, udtalefunktioner og øvelser i forhold til trykte ordbøger. Hermed har den traditionelle ordbog ændret karakter hen imod et multimedialt og stærkt polyfunktionelt produkt. De fleste elektroniske ordbøger er tilgængelige på internettet (undertiden mod betaling), og de opdateres løbende, fx gennem interaktion med brugerne.

• Den Danske Ordbog
• Gyldendals Røde Ordbøger
• Nye ord i dansk 1955 til i dag
• Ordbog over det danske Sprog
• Retskrivningsordbogen

• Center for Leksikografi
• EURALEX
• Leksikografer i Danmark (LEDA)