Ledsmerter er smerter i led. Ledsmerter kan skyldes en ødelæggelse af ledbrusken ved fx slidgigt, hvor bevægelser af leddet giver smerter pga. den ujævne ledflade. Andre årsager kan være meniskskader i fx knæet eller en læsion af ledbånd ved forstuvning og sportsskader.
Faktaboks
- Også kendt som
-
atralgi (af græsk arthron 'led' og algos 'smerte'), artropati (af græsk arthron 'led' og pathos 'lidelse')
Ved betændelsesreaktion (inflammation) i ledhinden, fx ved infektioner i leddet, urinsur gigt (podagra) eller leddegigt (reumatoid artritis), forekommer der også ofte smerter, når leddet holdes i ro.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.