Laudatio betegner på latin lovtaler i almindelighed og mere specifikt den lovtale, der blev holdt i forbindelse med en begravelse.

Laudatio funebris

Når en fornem mandlig romer døde, gik ligtoget gennem byen og gjorde holdt på Forum, hvor den afdødes søn eller en anden slægtning holdt en tale, laudatio funebris, der opregnede den dødes og hans forfædres gerninger. Fra omkring 100 f.v.t. kunne også overklassens kvinder få en laudatio funebris.

Form og indhold

Over tid fik lovtalen en mere fast struktur i overensstemmelse med den klassiske retoriks principper, og kunne også have et politisk indhold, navnlig i lovtaler over en afdød kejser. Disse taler fik afsmitning på især to romerske litterære genrer: hyldesttaler til den romerske kejser (se panegyrik) og beskrivelser af berømte personer (se biografi).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig