En lanse er et stød- og kastevåben, der blev udviklet i tidlig middelalder fra spyddet og blev det pansrede rytteris angrebsvåben. Lansen bestod af en stage med od og eventuelt dupsko, og fra ca. 1200 var den blevet så svær, at den udelukkende anvendtes som stødvåben. I 1700-tallet udvikledes lansen til et let våben for opklaringsrytteri, og den var i brug helt op til 1. Verdenskrig.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer via tysk Lanze og fransk lance fra latin lancea 'lanse'. Det er formentlig af keltisk oprindelse.

Betegnelsen lanse bruges også i bredere forstand om lignende typer af spyd fra oldtiden og forhistorisk tid.

Lansen som symbol

Lansen har fået symbolværdi af meget forskellig art gennem især to situationer: Dels er lansen forbundet med det våben, som en romersk soldat stak Jesus med i siden, da han hang på korset (Johs. 19, 34) og dermed med lidelsen og martyriet og den hellige gral; dels med Sankt Mikael eller Sankt Georg (på dansk også kaldet Sankt Jørgen), der dræbte en drage med sin lanse, og dermed med tapperhed og frelse.

Som det gælder en række våben, er lansens karakter udpræget fallisk.

I den japanske shintomytologi bruger guden Izanagi en himmelsk lanse, et “juvelspyd”, da han rører i vandene for at skabe landjorden.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig