labiovelar

Labiovelar, (af lat. labium 'læbe' og afledn. af velum 'ganesejl, blød gane'), sprogvidenskabelig betegnelse for lyde med to artikulationssteder, dels ved læberne, dels mellem bagtungen og ganesejlet, fx [w] som i dansk hav og tov. Svensk [ɧ] som i sju 'syv' og skär 'skær' er i mange former for svensk også en labiovelar; den labiale komponent er dog ikke bilabial som i [w], men labiodental som i [f]. Lyden er altså en art samtidig [f] og [χ].

Labiovelariserede konsonanter er konsonanter, som foruden den primære artikulation har en ekstraartikulation svarende til [w]. De har distinktiv funktion i en række sprog, fx i det austronesiske sprog pohnpeisk, hvor [ma:s] betyder 'ansigt' og [m^wa:s] betyder 'orm'.