Lårhalsbrud
Ved et lårhalsbrud er knoglebruddet er placeret i lårbenets hals (collum femoris).
Lårhalsbrud
Af .

Lårhalsbrud er en type hoftebrud, hvor knoglebruddet er placeret i lårbenets hals (collum femoris) eller i dennes overgang til selve midtskaftet af lårbenet ud for hoftens store knoglefremspring (trochanter major).

Faktaboks

Også kendt som

fractura colli femoris, collum femoris fraktur

Disse knoglebrud rammer næsten udelukkende personer over 60 år pga. øget faldtendens og knogleskørhed (osteoporose), og navnlig kvinder rammes. Bruddet opstår ved fald mod knoglefremspringet.

Symptomer

Symptomerne er smerte i hofteregionen og deformitet, således at benet bliver kortere og er drejet udad. Som regel er gang umulig, ligesom patienten ikke kan løfte benet i liggende stilling. Ved røntgenundersøgelse konstateres bruddets nøjagtige sæde.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig