kronhjort

Kronhjorten hører til slægten Cervus inden for de egentlige hjorte (familien Cervidae). Den placeres i stammen Cervini, hvor man også finder bl.a. dådyr, axishjorte og sambarhjorte.

Tidligere betragtede man wapiti (Cervus canadensis) og hangul (Cervus hanglu) som underarter af kronhjorten, men i dag anerkendes de som selvstændige arter. Slægten Cervus omfatter desuden sika (Cervus nippon) og hvidsnudet hjort (Cervus albirostris).

I naturen i Danmark (dvs. uden for dyrehaver og dyreparker) vejer kronhjorthanner typisk 140-150 kg; i Jylland er en han på 230 kg dog blevet nedlagt. Hunner (hinder) har normalt en vægt på 80-120 kg. Danske kronhjorte har en skulderhøjde på 120-159 cm. Hannerne vejer gennemsnitligt 50-70 % mere end hunnerne, men kan være helt op til 90 % større.

Kronhjorten udviser en stor geografisk variation i størrelse, hvilket er en tilpasning til forskellige levesteder og fødeudbud. På optimale levesteder i Bulgarien og Karpaterne vejer hanner i gennemsnit ca. 300 kg og kan nå en vægt på op til 350 kg. På Sardinien og i det skotske højland ligger kronhjorthannernes gennemsnitsvægt på blot 110 kg.

Af de danske hjorte er kronhjorten langt den største. Desuden har den en aflang snude. Den har en kort rødbrun sommerpels og en tykkere gråbrun vinterpels. Det store spejl, dvs. det lyse parti rundt om halen, er rødgult om sommeren og gulbrunt om vinteren, men aldrig hvidt som hos de andre tre danske hjortearter.

Modne hanner har en karakteristisk grå manke samt et imponerende, mangesprosset gevir.

Ungerne (kalvene) fødes med hvide pletter på ryggen og siderne. Pletterne mister de efter 2-3 måneder.

Kronhjorten er vidt udbredt i Europa, fra et godt stykke oppe i Norge og Sverige, sydpå til Spanien og østpå til Det Kaspiske Hav og Iran.

Dens foretrukne levested er en mosaik af løvskov, som den kan gemme sig i, og åbne græsområder, som den kan fouragere i. Den findes dog også på levesteder som nåleskove, maki, græsstepper, højlandsheder og bjerglandskaber i op til 5.000 meters højde.

Som alle hjorte er kronhjorten drøvtygger med fire mavekamre og en uhyre effektiv fordøjelse af fiberrig plantekost. Med dens større vom og dermed et større antal mikroorganismer er den i stand til at leve af grovere og mere sværtnedbrydelig plantekost end mindre hjorte som rådyr. Den kan derfor i højere grad leve af græs, som på årsbasis ofte dominerer kosten. Ud over græs æder kronhjorten dog også en lang række andre planter og plantedele, alt afhængig af fødeudbuddet hen over året. Man har registreret omkring 300 plantearter i dens kost.

I Danmark udgør græsser op til omkring halvdelen af kronhjortens kost, både sommer og vinter. Desuden kan lyng, skud af nåletræer, urter og landbrugsafgrøder spille en vigtig rolle.

Typisk for drøvtyggere går kronhjortes dag med skiftevis at æde og tygge drøv (dvs. at gylpe føden op og tygge den igen). Kronhjorten har gennemsnitligt 5-8 fødesøgningsperioder i døgnet om sommeren og 4-5 om vinteren.

Kronhjorte kan æde kastede gevirer og andre knogler for mineralernes skyld.

Kronhjorte er ikke territoriale. De voksne hunner og hanner lever adskilt det meste af året. Omdrejningspunktet for deres sociale struktur er små familiegrupper bestående af en hind og dennes seneste kalv samt ofte en hunkalv fra det foregående år. Hankalve fra året før kan også ses i disse familier. Flere familier kan slutte sig sammen til større flokke, hvilket især ses om vinteren, og når kronhjortene fouragering i åbne områder.

De voksne hanner lever i ungkarlegrupper det meste af året. Ungkarlegrupperne opløses i forbindelse med brunstperioden, der i Danmark topper i september-oktober.

Hunnen går drægtig i 225-245 dage. Hun får normalt én kalv ad gangen, der vejer 8-9 kg ved fødslen. I Danmark kommer de fleste kalve til verden i juni. Kalven er plettet ved fødslen, hvilket er typisk for hovdyrunger, der gemmes af vejen frem for at følges rundt med moren fra begyndelsen. Kronhjortkalven gemmes de første 7-10 dage. Dominerende hunner får flest sønner.

Kronhjorte bliver sjældent mere end 18 år gamle, om end rekordlevealderen i naturen er på 26 år. Hannerne lever normalt kortere end hunnerne.

Det ældste kendte fund af kronhjort i Danmark er dateret til 10.800 år før nu, men man formoder, at kronhjorten allerede kom til Danmark lige efter sidste istid for 11.400 år siden.

Som følge af bekæmpelse blev kronhjorten udryddet på Øerne og nord for Limfjorden i løbet af 1800-tallet, og frem til 1970'erne fandtes der kun relativt få vildtlevende bestande af kronhjorte i Jylland.

I løbet af de sidste halvtreds års tid er bestanden imidlertid vokset pga. naturlig spredning, udsætning og undslupne hjorte fra dyrehaver. I dag findes der således fritlevende bestande af kronhjorte i størstedelen af Jylland samt i Nord- og Vestsjælland. Derudover kan man opleve kronhjorte i række dyrehaver som i krondyrreservatet ved Oksbøl og i Jægersborg Dyrehave nord for København.

• hjorte

• krondyr