Rød kornel (Cornus sanguinea) er hjemmehørende i Danmark, hvor den findes på Øerne og i Østjylland.

.

Kornelfamilien er en familie af hovedsagelig buske og små træer i kornelordenen (Cornales). Der kendes to slægter: Alangium med ca. 57 arter og Cornus (kornel) med ca. 51 arter. Kornelfamilien forekommer hovedsagelig på den nordlige halvkugle med flest arter i Nordamerika og Østasien.

Faktaboks

Også kendt som

Cornaceae

De har små, fire- eller femtallige blomster med dobbelt bloster samlet i hoveder eller skærmlignende toppe. Frugten er en stenfrugt eller et bær med 1-4 kerner, respektive frø. Arter af bl.a. slægten kornel dyrkes som prydplanter pga. blomsterne og det dekorative løv.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig