koptologi

Den arabiske erobring af Egypten fra 600-tallet og frem førte efterhånden til det koptiske sprogs uddøen som talesprog. For den koptiske kirke var det imidlertid nødvendigt at bevare kendskabet til den bohairiske dialekt af koptisk, fordi den fortsat fungerede som kirkens liturgiske sprog. Derfor udarbejdede man koptisk-arabiske ordlister, såkaldte scalae, og grammatikker.

I 1500-tallet og 1600-tallet blev koptiske håndskrifter bragt af europæiske rejsende til Europa. I 1636 udgav den tyske jesuit Athanasius Kircher en koptisk grammatik og i 1643 en scala og grundlagde dermed studiet af koptisk. Allerede denne scala nævner eksistensen af tre koptiske dialekter (herunder bohairisk og sahidisk), som man altså altid har været klar over eksisterede, selv om man først senere fik kendskab til de mange "mindre" dialekter.

De koptiske bibelversioners betydning for tekstkritikken var fra begyndelsen et vigtigt område for koptiske studier, som det ses hos danskeren Theodor Petræus, en af de tidligste koptologer, for hvem interessen for orientalske sprog var forbundet med den lutherske ortodoksis søgen efter den oprindelige åbenbarede bibeltekst.

Efterhånden fik de europæiske biblioteker og museer store samlinger af koptiske håndskrifter. I 1700-tallets Rom blev de første koptiske liturgiske håndskrifter udgivet. Kardinal Stefano Borgia (1731-1804) lod desuden som leder af Propagandakongregationen de katolske missionærer i Egypten opkøbe koptiske håndskrifter; flere danskere var knyttet til ham og arbejdede med at udgive disse håndskrifter (nu stort set i Napoli), således W.F. Engelbreth, Friederich Münter og frem for alt Georg Zoëga, hvis Catalogus codicum copticorum manuscriptorum qui in Museo Borgiano Velitris adservantur, der blev udgivet i 1810 efter hans død, var af væsentlig betydning, også for forståelsen af selve det koptiske sprog.

Koptisk var og blev et sprog, der blev studeret af teologer, men det fik også afgørende betydning for Jean-François Champollions tydning af hieroglyfferne, hvilket igen førte til etableringen af faget egyptologi, som også indbefatter studiet af koptisk. I begyndelsen blev koptisk (nu som en integreret del af egyptologien) et vigtigt universitetsfag i Berlin og Paris, i mindre grad i Storbritannien, hvor de fremtrædende koptologer H.F.H. Thompson (Henry Francis Herbert Thompson, 1859-1944) og W.E. Crum (Walter Ewing Crum, 1865-1944) var uden universitetstilknytning. Fra Crum stammer Coptic Dictionary (1929-1939), der blev genudgivet i 2005 og stadig anvendes. Fra og med Valdemar Schmidt er der blevet arbejdet med koptisk på danske universiteter.

Vores viden om det koptiske Egypten er blevet vældig forøget gennem de store håndskriftsfund og udgravninger fra 1800-tallet til vore dage. Fundene af koptisk-manikæiske håndskrifter fra Medinet Madi i 1929 (se manikæisk litteratur) og især de koptisk-gnostiske håndskrifter fra Nag Hammadi i 1945 vakte bred kulturel interesse for koptisk ud over en snævrere kreds.

Siden 1976 har der eksisteret en forening for forskere i koptologi, International Association for Coptic Studies.