Kolonisation, indvandring eller spredning af en plante- eller dyreart til et nyt område, hvor arten opbygger en bestand. Uddør en lokal artsbestand, fx efter en pludselig miljøpåvirkning såsom forurening eller vulkanudbrud, kan den genindvandre fra levesteder i nærheden. Plante- og dyrearternes spredningsmuligheder og formeringsevne er meget forskellige. Gode kolonisatorer har som regel høj sprednings- og formeringsevne samt hurtig vækst. Indvandring af arter til et nyt levested kan fx iagttages, når man graver nye vandhuller. Fx kommer mange biller flyvende, og andre dyr kommer til vandhullet, ved at de hæfter sig til vandfugles fjer eller er i mudderet på deres fødder. Kolonisation af øer efter omfattende miljøforstyrrelse er blevet indgående studeret, fx på Krakatau i Sundastrædet, der blev ødelagt ved vulkanudbrud i 1883. Kolonisation af levesteder er et vigtigt tema i øbiogeografi og i naturforvaltning.
Det sker

Ukraines nationalsang
24. august er Ukraines nationaldag, hvor landet siden 1991 har fejret sin uafhængighed. Nationalsangen hedder Sjtje ne vmerla Ukrajina 'Endnu er Ukraine ikke fortabt'.

Vuelta a España
Vuelta a España er et årligt landevejsløb for professionelle cykelryttere gennem Spanien. I 2025 køres løbet fra 23. august til 14. september, og syv danskere er med.

Slaveri
Den 23. august er International mindedag for afskaffelsen af slavehandlen over Atlanterhavet. Gennem historien har slaveri haft forskellige former, men et fællestræk er, at mennesker bliver gjort til varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.