Kokutai er en japansk religiøs-politiske ideologi med baggrund i shinto-religionen, som hævder landets guddommelighed.

Faktaboks

Etymologi

Japansk, af koku 'land, stat' og tai 'krop'.

Læren går tilbage til Japans oldtid og blev især fremmet af myndighederne i Meiji-tiden (1868-1912) og blev fastholdt som Japans selvopfattelse indtil afslutningen af 2. Verdenskrig, blandt andet gennem indoktrinering i Japans undervisningssystem.

Det guddommelige Japan

Indoktrineringen nåede sit højdepunkt med den statsstøttede udgivelse af lærebogen til faget etik, Kokutai no hongi, "Principper vedrørende den nationale enhed", i 1937. Alle religioner skulle underkaste sig ideologien, som indebar opfattelsen af Japan som et guddommeligt land, hvis overhoved var kejseren, der var shinto-gudinden Amaterasus efterkommer.

Der ligger i begrebet både en opfattelse af, hvordan Japan indenrigspolitisk skal organiseres — en hierarkisk samfundsstruktur, hvor enhver kender sin plads og loyalt bakker kejserdyrkelsen op — og en opfattelse af Japan som alle andre stater overlegen. Dette betyder samtidig, at den japanske kultur opfattes som fundamentalt anderledes og også bedre end alle andre kulturer.

Læs mere i Lex