Keramik er produkter fremstillet af ler, der er brændt ved høj varme. Det er en fællesbetegnelse. der dækker både kunstgenstande og service formet i materialer som lertøj, stentøj, fajance og porcelæn, og den grovere keramik, der bruges i fx byggeri, som teglsten og ildfaste sten.
Keramiske genstande er formet af finkornede, uorganiske, ikke-metalliske masser, der bliver bearbejdet og til slut bliver brændt. Således sintrer partiklerne i massen sammen, og de smelter evt. delvis (men ikke fuldstændig) sammen. Efter afkøling er der blevet dannet en sammenhængende og relativt stærk genstand.
I glaskeramik, der bl.a. anvendes til keramiske kogeplader, er der sket en fuldstændig sammensmeltning af partiklerne, se glas.
Råmaterialernes tilgængelighed, processernes simpelhed, de færdige genstandes styrke, kemiske holdbarhed, brugbarhed og tiltalende ydre har bevirket udvikling af en rigdom af keramiske produkter, hvoraf to grupper længe har været kendt, nemlig grovkeramik til byggeri, ovne og varmeisolation SAMT finkeramik til kunstgenstande, service og sanitet.
Keramiske materialer kan endvidere anvendes til slibesten eller slibepulvere. En nyere anvendelsesgruppe for keramik er avanceret keramik, hvis anvendelse beror på materialets indre fysiske egenskaber, fx elektrokeramik, ferritter og oxidkeramik.
I massen til grov- og finkeramik indgår ler eller kaolin som plastisk komponent; til avanceret keramik og til slibeformål er dette sjældnere tilfældet. Keramiske masser til grov- og finkeramik er baseret på naturligt forekommende råmaterialer, som regel rensede, evt. i blandinger, mens massen til avanceret keramik består af syntetiserede uorganiske pulvere. Formgivningen sker på fugtige eller våde masser, fx ved drejning eller slikkerstøbning; endvidere bruges tørpresning.
Genstanden må "brændes", dvs. opvarmes til højere temperatur mindst én gang, for at opnå de ønskede egenskaber; glasur, overglasur eller underglasur kan indgå i processerne. Skærven (det uglaserede materiale) sintres ved stentøj og porcelæn til høj grad af tæthed, men ved fx tegl, lertøj og fajance er en porøs skærv tilstrækkelig. Skærven kan være farvet (lertøj, klassisk fajance, stentøj) eller hvid (porcelæn, stengods).
Keramik er blevet fremstillet i både Fjernøsten, Den Nære Orient og Sydamerika. Ældst er keramikken fra Jomonkulturen i Japan, hvis folk var fastboende fiskere. Læs mere om keramikkens historie.
Inden for den islamiske kunst er keramikken den gren, der har vundet størst udbredelse og er mest righoldigt bevaret. Langt den overvejende del er fremstillet af brændt ler eller fritte, et hårdere materiale, der vandt indpas fra 1100-tallet. Læs mere om islamisk keramik.
Næsten al forhistorisk dansk keramik er uglaseret, ubemalet og fremstillet uden brug af drejeskive. Leret, der findes rent i den danske natur, blev tilsat et magringsmiddel, ofte brændt knust granit, for at øge godsets modstandsdygtighed over for temperaturchok. Læs mere om keramik i Danmark.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer (2)
skrev Gunnar Jakobsen
Kære Susanne
Spørgsmålet er, om det klart nok fremgår, at betegnelsen keramik omfatter såvel lertøj som Majolika, fajance, stentøj og porcelæn, idet betegnelsen keramik ofte betragtes som værende stentøj, hvilket jo er en stor misforståelse, som vi senest så, var det i Lars Dybdahls nye 2-bindsværk, hvor én af forfatterne gik galt i byen.
Rigtig mange hilsener
Gunnar
svarede Susanne Bruhn
Tak. Jeg vil konkretisere det i artiklen.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.