En kenning er en særlig form for metafor i den norrøne poesi, ofte med mytologisk indhold. Kenninger er især udbredt i skjaldedigtningen, men også hyppigt i eddadigte.
I en kenning foretages en omskrivning i to eller flere led, der ofte forudsætter viden om mytologi. I afsnittet Skjaldskabslæren i Snorres Edda har han samlet en hel lærebog af eksempler på kenninger om fx guld. Når guld metaforisk kan kaldes "Frodes mel", hænger det sammen med eddadigtet Grottesangs beretning om, at kong Frode havde en kværn, der malede guld.
Navnet på verdenstræet Yggdrasil er oprindelig en kenning: Yggr betyder egentlig 'den stygge' og er en omskrivning for Odin, mens drasill betyder 'hest'. Myten bagved fortælles i eddadigtet Hávamál om Odin, der hængte sig op i verdenstræet som offer til sig selv.
Kenningerne kan være endnu mere sofistikerede og vidtløftige. Som eksempler på det komplekse kan nævnes "ligdyngens bølges måge" (en ørn), "ligenes dryppende søers hund" (en ulv) og "lyngens fisks lejes lindetræ" (en kvinde). Nogle forskere mener, der kan ligge tabuer bag disse omskrivninger, men i så fald virker det, som om det gådeagtige element siden må have udviklet sig til en poetisk leg.
Brug af særlige poetiske benævnelser af enkeltord kaldes i den norrøne poesi heiti ('benævnelse').
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.