Kapellan er en ældre betegnelse for en andenpræst. Titlen er i folkekirken mange steder i dag sløjfet. I dag bruges titlerne kirkebogsførende sognepræst om hovedpræsten og blot præst om andenpræsten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kapellan kommer af latin capellanus, af kapel.
Også kendt som

tidligere: andenpræst

Betegnelsen kapelan bruges dog i andre kirkesamfund, herunder i den katolske kirke.

Titlen kapelan i dansk kirkehistorie

Titlen sognepræst har igennem tiden været beskyttet og kun været i anvendelse om hovedpræsten i det sogn, hvor vedkommende var ansat. Sognepræsten tog sig af kirkebogsføring (ministerialbøger).

Til embedet kunne der være knyttet to typer af kapellaner.

1) Residerende kapellan. Denne er sidestillet med sognepræsten. De residerende kapellaner førte ikke kirkebog, men der fandtes dog undtagelser. Den residerende kapellan var således rangerende på samme niveau som sognepræsten, medmindre denne havde en form for ledende rolle i sognet.

2) Kaldskapellan. Kaldskapellanen er en fast hjælpepræst, og der er således ingen forskel på kaldskapellan og hjælpepræst andet end titulaturen.

Kommentarer (2)

skrev John H. M. Damsager

Opslagsordet er forklaret udelukkende med udgangspunkt i en dansk folkekirkelig sammenhæng. Opslagsordet benyttes i flere kirkesamfund (, som er meget større end den danske folkekirke).

svarede Simon Langeskov Jylov

Artiklen var som udgangspunkt - Kapelan er en hjælpepræst.
Der er sikkert mange eksempler i andre kirkesamfund, men som forklaring på kapelaner i folkekirkelige og dansk kirkehistorisk sammenhæng, er det fyldestgørende. Jeg vil dog tilføje en passus om at der findes andre eksempler.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig