kålbrok

På roden af angrebne planter ses iøjnefaldende svulster af varierende størrelse. Angrebet hæmmer optagelsen af vand og næringsstoffer. Broksvulsterne rådner efterhånden. De værst ramte planter visner og går ud.

Raps, kålarter og andre korsblomstrede planter angribes. Svampen er en sædskiftesygdom (se sædskifte), som optræder ved hyppig dyrkning af korsblomstrede afgrøder. I raps er kålbrok i dag den alvorligste sædskiftesygdom. Angreb forebygges ved mindst fem rapsfrie år. Svampen kan overleve op til ca. 18-20 år i jorden, så ved angreb skal der være et længere ophold mellem raps og andre modtagelige afgrøder.

Korsblomstrede efterafgrøder kan også angribes. Især sennep er modtagelig, mens olieræddike er mindre modtagelig. Ved hyppig kåldyrkning kan angreb også optræde i køkkenhaver.

Smitten spredes via jord med smitstof. Smittet jord kan sidde på plove, traktorer og andre maskiner, og smitten kan på denne måde føres videre til nye marker. I 1 gram kålbroksvulst findes 100-200 millioner sporer.

Hyppig dyrkning af korsblomstrede afgrøder er den enkeltfaktor, som har størst betydning for angreb. Svampen trives bedst i vandlidende jord, hvor svampens zoosporer bedst kan spredes. Passende dræning er derfor vigtig. Svampen trives bedst i sur jord, og kalkning har derfor effekt. Mange korsblomstrede ukrudtsarter som fx agersennep og hyrdetaske kan vedligeholde smitten i jorden. Tidlig såning af vinterraps i efteråret fremmer angreb, da svampen trives bedst ved højere jordtemperaturer.

Der findes tolerante rapssorter, som kun angribes af kålbrok i mindre omfang, men disse dyrkes kun i begrænset omfang, og mange af sorterne har også et lavere udbytte end de modtagelige sorter. Ved hyppig dyrkning af de tolerante sorter er der også risiko for, at resistensen kan ”nedbrydes”, så sorterne bliver modtagelige.

• svampesygdomme i landbrugsplanter
• svampesygdomme i planter