Teltet ses ofte i sommermånederne i Kirgisistans dzjajloo, bjergenge, hvor mange lokale stadig tilbringer sommermånederne som nomader. Jurten anvendes i dag ikke hele året rundt, og brugen er ikke længere almindelig som tidligere. Jurtens brug blev nemlig stærkt begrænset under den sovjetiske kollektivisering, hvor mange nomader blev tvunget til at leve som fastboende bønder i kollektivbrug.
I dag anvendes jurterne også til festlige begivenheder i byer i Kasakhstan og Kirgisistan, og stilles ofte op i forbindelse med fx fejringen af det centralasiatiske og persiske nytår, nowruz (nooruz på kirgisisk, nauryz på kasakhisk, som falder ved forårsjævndøgn. I Kasakhstan anvendes jurten kun sjældent af nomader og som regel kun ved fejringer.
Jurten er en væsentlig del af national selvforståelse og kultur i Kasakhstan og Kirgisistan. Jurte-håndværket i Kirgisistan og Kasakhstan blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2014.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.