Filosofihistorisk set er den lange periode i det feudale Japan mest præget af neokonfucianisme, idet shogunerne tog afstand fra buddhismen, som havde fået for meget magt. Den første og nok vigtigste repræsentant var Seika Fujiwara, som var munk førend han blev neokonfucianer og rådgiver for Ieyasu Tokugawa. Også hans elev, Razan Hayashi, som efterfulgte ham som shogunernes rådgiver, var tidligere rinzai-zen munk. Senere endnu virkede Ansai Yamazaki, som forgudede neokonfucianeren Zhu Xi.
Men i bestræbelser for at rense neokonfucianismen for buddhistisk indhold opstod bevægelsen kogaku, "den gamle lærdomsskole", som søgte tilbage til Kong Fuzi selv og den klassiske konfucianisme. Skolens vigtigste repræsentanter var Soko Yamaga (1622-1685), Jinsai Ito (1627-1705) og Sorai Ogyu (1666-1728).
Endnu et forsøg for at nå den sande filosofi førte atter andre til at dyrke japansk oldtid og shinto, og denne skole, kokugaku, havde sine vigtigste bidragydere i Motoori Norinaga og Atsutane Hirata. Hermed blev grundlaget for japansk nationalisme lagt i en tid, hvor landet var isoleret fra omverdenen (sakoku).
I slutningen af perioden dominerede kokugaku og neokonfucianismen Japans åndsliv, men endnu en skole, rangaku, (vestlig lærdom, egentlig "hollandsk" lærdom) bør nævnes. Skolen nød anseelse, men ansås også for at være også en fare for et nationalistisk Japan.
Udenfor tidens neokonfucianske akademier og samurai-institutionen fandtes der i perioden to folkelige bevægelser: hotoku og shingaku. Deres grundlæggere havde tanker som var praktiske udløbere af den herskende filosofi. Sontoku Ninomiya og hotoku-bevægelsen havde sit centrum i landområderne, mens Baigan Ishida og shingaku appellerede til byernes borgere. Begge bevægelser var med til at løfte landets uddannelsesniveau, så da åbningen til Vesten blev en realitet, var Japan på et "take-off"-stadie for at udvikle sig til et moderne industrisamfund.
Afslutningsvist i dette kapitel skal en højst original filosof nævnes, nemlig Shoeki Ando, som forkastede den herskende filosofi og det feudale Japan. Hans utopiske værker fra 1752-55 blev først genopdaget i 1899, og han havde så godt som ingen indflydelse på udviklingen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.