jætte

Jætter er i nordisk mytologi og i folketraditionen overnaturlige væsener af kæmpestørrelse; de er gyselige af udseende, i enkelte tilfælde endda udstyret med flere hoveder. De tilhører rimtursernes slægt, der nedstammede fra Ymer, dvs. at de har eksisteret lige siden urtiden. Deres bolig hedder Jotunheim (Jættehjem); dog står der et enkelt sted i Snorres Edda, at Udgård er deres bolig, mens de ifølge flere skjaldedigte bor i klipper og bjerge. Sammenfattende kan man kalde deres hjemegn for kold, mørk, bjergfuld og kaotisk.

Jætterne selv er kaosmagter, der til stadighed kæmper med aserne. De to grupper dræber hinanden i Ragnarok. Den store jættebekæmper blandt aserne er Thor. Om ham siges det gang på gang: "Thor er ikke hjemme, han er ude at kvase jætter". En lang række myter handler om hans kampe, bl.a. mod Skrymer, Udgårdsloke, Hrungner, Geirrød, Trym og Tjasse.

Blandt jætterne er der flere vise skikkelser, fx Vafthrudner og måske Mimer. Nogle er i stand til at lave illusionsnumre, fx Udgårdsloke, som narrer Thor. Den største illusionskunstner af alle, Loke, er halvt af jætteæt, og hans afkom er de store dæmoner Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. Nogle af jætterne er knyttet til havet, fx Ægir og Ran; andre er ildjætter, fx Surt i Muspelheim.

Normalt er der fjendskab mellem jætter og aser, og hele universet er spændt op i konflikten mellem dem. Men det forhindrer ikke alliancer, såsom at Frej forelsker sig i den skønne jættedatter Gerd, at Odin har sønnen Vidar med jættekvinden Grid, og at også Thor har forhold til dem. Aserne er tiltrukket af jættekvinder, og seksuelle forbindelser er acceptable. Det er de derimod ikke mellem asynjer og jætter. Gefion har dog seksuel relation til jætter af hankøn.

En af jætternes fjender er kirkebygninger med bimlende kirkeklokker. De kaster sten efter kirken, og disse sten ligger endnu i landskabet som urokkelige kampesten. Betegnelsen "jættestuer" om de store gravkamre fra stenalderen skyldes en forestilling i folketroen om, at de er blevet bygget af jætter.