instrumentalmusik

Instrumentalmusik, musik for instrumenter (i modsætning til vokalmusik). Betegnelsen anvendes især om musik fra den klassiske tradition og gælder såvel musik for soloinstrumenter som kammer- og orkestermusik.

I den europæiske musikkultur er instrumentalmusikken afledt af vokalmusikken. I middelalderen benyttedes musikinstrumenter især til at støtte og akkompagnere en- og flerstemmig sang. De tidligste eksempler på original instrumentalmusik er kompositioner for soloinstrumenter som lut eller spinet. Efter 1500-t. voksede en egentlig litteratur for instrumentalensembler frem, først som en videreudvikling af vokale satstyper (fx canzona til sonate eller motet til ricercare og fuga), senere som selvstændige formtyper (suite, variationssats osv.). Indtil slutningen af 1700-t. betragtedes instrumentalmusik som underordnet vokalmusikken, der syntes bedre egnet til at formidle affekter, men siden er der sket en forskydning, der har givet instrumentalmusikken en central plads i musikkens stilistiske og æstetiske udvikling.