Inkontinens er manglende evne til at kontrollere afføring eller vandladning. Det modsatte er kontinens.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af latin incontinentia, af in- og continentia 'beherskelse, tilbageholdenhed'
Også kendt som

incontinentia, utæthed

Afføringsinkontinens

Afføringsinkontinens (incontinentia alvi) er en sjælden tilstand, men kan forekomme ved medfødte sygdomme i mave-tarm-kanalen eller ved beskadigelse af endetarmens lukkemuskel, fx i forbindelse med en fødsel eller kirurgisk behandling i bækkenet.

Urininkontinens

Urininkontinens (incontinentia urinae) er en hyppig tilstand, som forekommer hos begge køn, oftest hos ældre kvinder. Natlig urininkontinens hos børn er oftest led i enuresis.

Årsager til urininkontinens

Mulige årsager til urininkontinens kan være sygdomme i nervesystemet, svækkelse eller skader efter fødsler, svækkelse i forbindelse med høj alder, bevidstløshed, sten i urinblæren, forstørrelse af prostata hos mænd og fremfald af livmoderen hos kvinder.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig