Inflation er en situation, hvor det generelle prisniveau stiger vedvarende. Normalt bruges udtrykket om stigninger i de gennemsnitlige forbrugerpriser, typisk målt ved forbrugerprisindekset. Udtrykket kan også bruges om udviklingen i mere specifikke priser, fx løninflation.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet inflation kommer af latin inflatio, af inflare 'oppuste', af in- og flare 'blæse'.
En situation med en vis inflation er normal og giver også nogle samfundsøkonomiske fordele. Men bliver inflationen for høj og især for ustabil, vil det medføre en række problemer. Disse problemer består dels i tilfældige omfordelinger af købekraften mellem forskellige befolkningsgrupper, dels en generelt større usikkerhed, der kan hæmme en effektiv samfundsøkonomi.
Kommentarer (1)
skrev Lars Christensen
Det forekommer mig meget underligt at der overhovedet ikke nævnes noget om udvidelsen af pengemængdens indflydelse på generelle prisstigninger i denne artikel. Enhver kan gå ind på Trading Economics eller andre portaler og se at eks. ECB udvidede pengemængden med op imod 40% under corona. Det samme gælder den amerikanske centralbank mfl. Hvor cost-push og demand pull kan have indflydelse på prisstigninger på kort sigt er det udvidelsen af pengemængden der som oftest er hovedårsagen til inflation. Det er et logisk faktum, at pengemængden i en økonomi har direkte indflydelse på priser omend ikke 1-1. Sådan var det også med den romerske sølvdenar, hvor man fortyndede sølvindholdet fra ca. 95%-5% for at kunne lave flere mønter, Kurantbanken af 1736 papirpenge, som end ikke den danske stat selv ville tage imod i 1814, hvilket førte til dannelsen af Nationalbanken i 1818 efterfølgende for at gendanne tillid til pengevæsenet og inflationen under Weimarrepublikken som var forårsaget af seddelpressen.
Det kan synes decideret uredeligt ikke at skrive om dette kausalforhold i en artikel på et opslagsværk som Lex.dk
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.