indkomst

Samfundsøkonomisk hidrører al indkomst fra produktionen inkl. produktionen i den offentlige sektor og tilfalder i første omgang produktionsfaktorerne, dvs. arbejdskraften og realkapitalen mv. inkl. jord, som aflønning for deres deltagelse i produktionsprocessen. I anden omgang sker der en omfordeling over de offentlige finanser, som bl.a. giver anledning til en ny indkomstkategori, indkomstoverførsler fra det offentlige, der som hovedregel ydes uden nogen modydelse fra indkomstmodtagerens side.

Faktorindkomsterne, dvs. aflønningen til produktionsfaktorerne, afspejler den værditilvækst der skabes under produktionsprocessen, og er lig med produktionsværdien fratrukket værdien af de anvendte rå- og hjælpestoffer. Afhængigt af de anvendte prisbegreber betegnes summen af al værditilvækst i samfundet bruttonationalproduktet, BNP, eller bruttofaktorindkomsten, BFI. Begge størrelser opgøres også netto, dvs. efter fradrag af reinvesteringer/afskrivninger; dette tilfører dog beregningerne en særlig stor usikkerhed, og man foretrækker derfor i almindelighed bruttobegreberne. En del af de indkomster, der skabes i Danmark, tilfalder udlandet som renter af nettogælden til udlandet eller andre former for nettooverførsler til udlandet. Trækkes disse indkomster fra BFI, fremkommer bruttonationalindkomsten, BNI.

I Danmark tegner arbejdslønnen sig for ca. 62% af BFI, mens resten (restindkomsten) tilfalder virksomhederne som aflønning til realkapital og som betaling for de selvstændiges egen arbejdsindsats mv.

Historisk har denne funktionelle indkomstfordeling stået i forgrunden i den fordelingspolitiske diskussion, idet det for lønmodtagerorganisationerne har været et mål at øge lønkvoten, dvs. lønindkomstens andel af BFI. I de senere år synes debatten om lønkvoter imidlertid at være forstummet, selvom lønkvoten har været vigende. Tyngdepunktet i den fordelingspolitiske diskussion er tilsyneladende i færd med at forskyde sig over mod fordelingen mellem de erhvervsaktive og de ikke-erhvervsaktive. Som følge af den stærke stigning i antallet af personer, der modtager indkomstoverførsler fra det offentlige, har disse beløb i en årrække været stærkt stigende, således at de i midten af 1990'erne svarer til ca. 25% af BFI.

Indkomstdannelsen. Hvilke forhold der er bestemmende for indkomstdannelsen, har til stadighed indtaget en central plads i den økonomiske teori. Inden for keynesiansk orienteret teori er det efterspørgselssiden i økonomien, der er drivkraften i indkomstdannelsen og produktionen. Balancen mellem på den ene side de indkomstskabende virkninger af det forventede private og offentlige forbrug, de forventede private og offentlige investeringer samt den forventede eksport og de indkomstreducerende virkninger af hhv. opsparing, skatter og import på den anden side er her afgørende for, om indkomststrømmene i samfundet vil holde sig uændrede eller ekspandere eller indsnævres. I nyere økonomisk teori er sammenhængene mere komplicerede. Her inddrages bl.a. forventningsskift og reaktioner herpå på arbejdsmarkedet, i virksomhederne og hos investorer samt på finansmarkederne med de deraf afledte renteændringer.

Med hensyn til virksomhedernes nettofortjeneste gælder ligesom i nationalregnskabet, at der er vide grænser for opgørelsen af nettoresultatet for det enkelte år. Resultatet er således normalt meget følsomt over for, hvilke afskrivningsmetoder og -satser der er anvendt ved afskrivninger på bygninger, maskiner og inventar. Det samme gælder for de anvendte vurderingsprincipper mht. virksomhedernes varelagre ved regnskabsårets begyndelse og slutning og for mange virksomheder tillige mht. værdien af igangværende arbejder på de samme tidspunkter. I koncerner kan regnskabsresultatet for det enkelte selskab være stærkt afhængigt af de interne afregningspriser, der fastlægges for leverancerne mellem selskaberne indbyrdes. I praksis opererer virksomhederne almindeligvis med flere sæt regnskaber: et internt regnskab til orientering for ledelsen, et offentliggjort årsregnskab til brug for investorer og kreditorer mv. og et skatteregnskab til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se også selskabsbeskatning og skattepligtig indkomst.