Grønlandsk trommedans.

Elever fra Produktionsskolen i Aasiaat, Grønland, på besøg i Campus Vejle i forbindelse med åbningen af den grønlandske café i 2017. Som en del af den kulturelle udveksling underviste de i Qilaatersorneq, trommedans og -sang. Qilaatersorneq blev optaget på repræsentativlisten over immateriel kulturarv i 2021.

Grønlandsk trommedans.
Af /Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

Immateriel kulturarv er den del af et samfunds kulturarv, som ikke består af genstande og steder, men af levende kulturel praksis. Det kan fx være i form af særlig viden og traditioner. Immateriel kulturarv omfatter alt fra håndværksmæssig kunnen til fejring af højtider, madlavningstraditioner og mange andre skikke. I international sammenhæng er begrebet særligt blevet kendt i forbindelse med UNESCO’s Konvention af 17. oktober 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv.

Faktaboks

Også kendt som

Uhåndgribelig kulturarv, levende kulturarv

Hvor den materielle kulturarv kan bevares i sin fysiske form, fx på museer og gennem fredninger, karakteriseres den immaterielle kulturarv ved, at den kun opretholdes, så længe den har en meningsfuld plads i nutidens hverdagsliv. Det betyder også, at den kan findes i forskellige udgaver samtidig, og at den løbende forandrer sig for at bevare sin relevans.

Beskyttelse af immateriel kulturarv

UNESCO fremhævede med konventionen til beskyttelse af immateriel kulturarv, at denne kommer til udtryk på en række måder. Det kan fx være gennem:

  • mundtlige traditioner, udtryk og sprog
  • udøvelse af kunst
  • sociale praksisser, ritualer og festivaler
  • viden og praksisser vedrørende naturen og universet
  • traditionelt håndværk

184 stater har tilsluttet sig UNESCO’s 2003-konvention. Dens lister over immateriel kulturarv omfatter 788 kulturelle praksisformer, fordelt over 150 lande. Konventionen har til formål at skabe større synlighed om den immaterielle kulturarv og dens betydning gennem internationalt samarbejde og uddannelse.

Et særligt krav i forbindelse med international anerkendelse fra UNESCO er, at den immaterielle kulturarv, der optages på listerne, er forenelig med menneskerettigheder, gensidig respekt og bæredygtig udvikling. Til inspiration har komitéen, der forvalter konventionen, også oprettet et internationalt register over god beskyttelsespraksis for immateriel kulturarv.

Den repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv

Argentinsk tango.

Argentinsk tango er på den repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Her er det dansende par i en milonga, tangobal, som finder sted i en af Buenos Aires' mange tangoklubber.

Argentinsk tango.
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Landene, som har tilsluttet sig konventionen, kan indsende forslag til optagelse på Den repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Nye forslag vurderes årligt af den mellemstatslige komité, der forvalter konventionen.

På repræsentativlisten er optaget så forskellige emner som tangodans (fra Argentina og Uruguay), tomyum kung-rejesuppe (fra Thailand) og falkejagt (som omfatter hele 24 lande, fordelt over Asien, Mellemøsten og Europa).

Listen over immateriel kulturarv med presserende behov for beskyttelse

En anden liste, som er tilknyttet arbejdet med konventionen, er Listen over immateriel kulturarv med presserende behov for beskyttelse. Efter behov kan den danne grundlag for international bistand. Det kan fx ske gennem støtte til uddannelse, så den viden og kunnen, der knytter sig til bestemte traditioner, bedre kan videreføres til næste generation.

Listen over den truede immaterielle kulturarv omfatter aktuelt 81 emner, fordelt på 44 lande. Et eksempel er en særlig kinesisk tradition for at trykke tekst med træblokke, som risikerer at forsvinde, fordi kun 11 håndværkere, som alle er over 50, stadig behersker teknikken.

Et andet eksempel er den ukrainske tilberedning af rødbedesuppen borsjtj, som ikke bare er en del af landets traditionelle madkultur, men også nogle steder i Ukraine indgår som et særligt element i bryllupsritualer. I 2022 blev den ukrainske borsjtj optaget på listen over truet immateriel kulturarv med henvisning til, at krigen mod Rusland både ødelægger det landbrug, der er grundlag for råvareproduktionen, og bringer de lokalsamfund, som praktiserer madlavningstraditionen på flugt. Derved hindres udfoldelsen af befolkningens traditioner, selv om de fortsat efter bedste evne praktiserer dem.

Forvekslinger med verdensarv

Fremstilling af Aleppo-sæbe.
I 2024 kom fremstillingen af ghar-sæbe fra Aleppo i Syrien, på listen over immateriel kulturarv. Sæben er udelukkende fremstillet ved håndkraft, og håndværket videregives fra generation til generation.

Konventionen om immateriel kulturarv og de lister, som hører under den, forveksles ofte med UNESCO’s mere kendte Verdensarvskonvention og den dertil knyttede Verdensarvsliste. Det sker således ofte, at praksisser, der optages på UNESCO’s repræsentativliste over immateriel kulturarv, omtales som værende “anerkendt som verdensarv”. Der er dog tale om to helt forskellige konventioner.

Baggrunden for 2003-konventionen

2003-konventionen om beskyttelse af den immaterielle kulturarv blev skabt på baggrund af tiltagende kritik af, at de eksisterende internationale rammer for anerkendelse og bevaring af kulturarv, særligt UNESCO's Verdensarvskonvention fra 1972, var for orienterede mod de materielle aspekter af kulturarven. Derved overså man betydningen af kulturel praksis, som nogle lande, bl.a. i Asien, i højere grad anerkendte som en vigtig del af deres kulturarv.

Skabelsen af en ny international konvention med fokus på den immaterielle kulturarv havde dermed to hensigter. Dels var den et forsøg på at brede kulturarvsbegrebet ud; dels skulle den give bedre muligheder for at give international anerkendelse af kulturarv i lande og verdensdele, hvis arv kun i mere begrænset grad har fået opmærksomhed i internationale rammer.

Erkendelsen af den immaterielle kulturarvs betydning flytter også fokus fra kulturarv som noget, der identificeres og bevares af eksperter. I stedet rettes opmærksomheden på, at kulturarv skabes og vedligeholdes som en del af dagliglivet.

2003-konventionen om beskyttelse af den immaterielle kulturarv tager desuden udgangspunkt i, at såvel globalisering som intolerance udgør trusler mod immateriel kulturarv. Konventionen anerkender, at forskellige fællesskaber gennem immateriel kulturarv bidrager til kulturel mangfoldighed og menneskelig kreativitet, og dens forudsætning er, at påskønnelse heraf øger mellemmenneskelig forståelse og gensidig respekt.

Arbejdet med immateriel kulturarv i Danmark

Havbåd fra Hvide Sande, bygget ca. 1850 af bådebygger Jens Lausten, Stadil.
I 2021 kom den nordiske tradition for klinkbygning af både på listen over immateriel kulturarv. Her er det opmålingen af en havbåd til fiskeri og fragt fra Hvide Sande fra 1850. Både af samme type kendes tilbage fra vikingetiden.

Danmark tilsluttede sig UNESCO’s 2003-konvention om beskyttelse af immateriel kulturarv i 2010. Det er Folkemindesamlingen ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at varetage det danske arbejde med konventionen gennem dokumentation, forskning og formidling.

Levende kultur

Som led i dette arbejde opbyggede Folkemindesamlingen i 2017-2018 en fortegnelse over immateriel kulturarv i Danmark. Den blev udarbejdet som en brugerskabt database kaldet ”Levende Kultur”. Her blev offentligheden, fx privatpersoner, foreninger og institutioner, inviteret til at fremsætte aktuelle bud på immateriel kulturarv i Danmark. En varieret række af beskrivelser af alt fra lejlighedssange til højskoletradition og jagt på påskeæg for børn blev i den forbindelse bragt op og dokumenteret fra et brugerperspektiv.

Optagelse på UNESCO's repræsentativliste

Det danske rigsfællesskab har to særlige eksempler på immateriel kulturarv optaget på UNESCO’s repræsentativliste; begge blev optaget i 2021. Det ene er fra Grønland: Qilaatersorneq – grønlandsk trommedans og –sang, det andet er den nordiske klinkbådstradition, som inkluderer Færøerne, og er optaget i fællesskab med Finland, Island, Norge og Sverige.

Læs mere på Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig