Hydrokortison er et lægemiddel, som svarer til det naturlige hormon kortisol, som produceres i binyrebarken, og er kroppens vigtigste glukokortikoid.

Faktaboks

Etymologi

Ordet hydrokortison er sammensat af hydro- og kortison.

Hydrokortison bruges ved bl.a. mangel på binyrebarkhormon, hvad enten det skyldes nedsat funktion af binyrerne selv (primær binyrebarkinsufficiens), ACTH-mangel (hypofyseinsufficiens), eller binyrebarkhormonmangel som konsekvens af brug af andre steroidholdige lægemidler.

Kortisol er et livsvigtigt hormon og et af kroppens stresshormoner, der påvirker mange processer i kroppen. Produktionen af kortisol reguleres blandt andet af hypofysehormonet ACTH, som stimulerer binyrebarken til øget dannelse af kortisol. Frigivelsen af kortisol fra binyrerne afhænger af tiden på døgnet (størst frigivelse sidst på natten og først på morgenen), men også af andre faktorer som fx stress i forbindelse med sygdom, fysisk aktivitet, samt psykisk stress.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig