Hjernedød er en tilstand med totalt og permanent bortfald af samtlige funktioner i hjernen, lillehjernen og hjernestammen, dvs. alle dele af centralnervesystemet, der er lokaliseret inde i kraniet.

Forekomst

I Danmark bliver 250-300 personer konstateret hjernedøde om året ifm. vurdering af eventuel organdonation eller udsigtsløs behandling. Det svarer til mindre end 1 % af alle dødsfald. Hjernedød konstateres i langt de fleste tilfælde på neurokirurgiske afdelinger.

Årsager og sygdomsmekanisme

Der kan være flere tilstande, der forårsager hjernedød, fx tumorer og blødninger efter en skade mod hovedet, som øger trykket i kraniet pga. pladsmangel. Det kan også forårsages af svær iltmangel, hjerneinfektioner som meningitis og encefalitis eller af blodmangel ved blødninger uden for kraniet.

Ved hjernedød stiger trykket inde i kraniet til samme niveau som blodtrykket i arterierne, hvorved hjernens blodcirkulationen falder til nul, og hjernens stofskifte ophører.

Diagnose

Diagnosen hjernedød stilles ved bortfald af samtlige funktioner og reflekser fra hjernen og hjernestammen, herunder pupilreflekser, vestibulære reflekser, reflekser ved stimulation i ansigtet, hoste-synkereflekser og ikke mindst bortfald af spontan vejrtrækning. Personen er dybt bevidstløs. Rygmarvens funktioner kan derimod forblive mere eller mindre intakte.

Rygmarvens reflekser ved hjernedød

Reflekser fra rygmarven kan være bevarede ved hjernedød, herunder almindelige senereflekser, fx patellarrefleksen, hvor et slag på senen lige under knæskallen fører til en kortvarig let strækning af knæleddet. Andre simple reflekser fra rygmarven er ofte også bevarede. Også mere komplekse spinale reflekser med bevægelse kan være til stede, fx en speciel krympningsrefleks, hvor der er samsidig optrækning af foden eller af hele benet efter stimulation af huden på indersiden af foden, underbenet eller låret. Der kan også ses en bevægelse af skulderen og armen efter stimulation i armhulen. Disse komplekse reflekser kan eventuelt fejltolkes som reflekser udløst fra en beskadiget hjernestamme.

Yderliger undersøgelser

MR-scanning og CT-scanning kan underbygge diagnosen og bidrage til at klarlægge årsagen til hjernedøden. Indsprøjtes der kontrast i arterierne til hjernen, vil dette ikke passerer gennem hjernen til venesystemet, da hjernens blodcirkulation er ophørt.

Ved undersøgelse af hjernens elektriske bølger (elektroencefalografi) er der manglende hjerneaktivitet.

Hjernedød og organdonation

Hjernedød har fået særlig betydning efter, at kunstig vejrtrækning er blevet udviklet til personer, der ikke selv kan trække vejret. Ved respiratorbehandling kan hjertefunktionen og blodcirkulationen til andre organer opretholdes, selvom alle hjernefunktioner, og dermed respirationen, er ophørt.

Hjernedødskriteriet

Der stilles specielle krav, hvis diagnosen hjernedød skal bruges ifm. organdonation. Hjernedødskriteriet er den medicinske og juridiske definition af hjernedød, som anvendes ved organdonation. Kriteriet blev indført i Danmark i 1990, og der anvendes et skema udarbejdet af Dansk Neurokirurgisk Selskab til at stille diagnosen.

Kriterierne

Diagnosen må først stilles, når der er gået mindst seks timer efter indtræden af bevidstløshed og ophør af spontan vejrtrækning. Her laves der så to på hinanden følgende kliniske undersøgelser med mindst én times mellemrum. De to undersøgelser skal foretages af de samme to læger ved begge undersøgelser. Den ene skal være den læge, der har behandlet patienten i sidste fase af sygdommen, og den anden skal være speciallæge i neurokirurgi, neurologi eller klinisk neurofysiologi.

Årsagen til hjernedød skal være kendt, og en række sygdomstilstande, der kan føre til bevidstløshed, skal ekskluderes, fx stærk nedkøling, forgiftninger, bedøvelse med anæstesimidler, store doser sovemedicin, svære stofskiftesygdomme og meget lavt blodtryk.

Forløb og prognose

Hjernedød er uhelbredelig. Ved hjælp af kunstig vejrtrækning kan hjertets funktion og blodforsyningen til andre organer opretholdes. Men efter nogle dage vil hjertefunktionen også blive påvirket, hvilket vil føre til døden.

Læs mere i Lex

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig