hjernedød

Reflekser fra rygmarven kan være bevarede ved hjernedød, herunder almindelige senereflekser, fx patellarrefleksen, hvor et slag på senen lige under knæskallen fører til en kortvarig let strækning af knæleddet. Andre simple reflekser fra rygmarven er ofte også bevarede. Også mere komplekse spinale reflekser med bevægelse kan være til stede, fx en speciel krympningsrefleks, hvor der er samsidig optrækning af foden eller af hele benet efter stimulation af huden på indersiden af foden, underbenet eller låret. Der kan også ses en bevægelse af skulderen og armen efter stimulation i armhulen. Disse komplekse reflekser kan eventuelt fejltolkes som reflekser udløst fra en beskadiget hjernestamme.

MR-scanning og CT-scanning kan underbygge diagnosen og bidrage til at klarlægge årsagen til hjernedøden. Indsprøjtes der kontrast i arterierne til hjernen, vil dette ikke passerer gennem hjernen til venesystemet, da hjernens blodcirkulation er ophørt.

Ved undersøgelse af hjernens elektriske bølger (elektroencefalografi) er der manglende hjerneaktivitet.

Der stilles specielle krav, hvis diagnosen hjernedød skal bruges ifm. organdonation. Hjernedødskriteriet er den medicinske og juridiske definition af hjernedød, som anvendes ved organdonation. Kriteriet blev indført i Danmark i 1990, og der anvendes et skema udarbejdet af Dansk Neurokirurgisk Selskab til at stille diagnosen.

Diagnosen må først stilles, når der er gået mindst seks timer efter indtræden af bevidstløshed og ophør af spontan vejrtrækning. Her laves der så to på hinanden følgende kliniske undersøgelser med mindst én times mellemrum. De to undersøgelser skal foretages af de samme to læger ved begge undersøgelser. Den ene skal være den læge, der har behandlet patienten i sidste fase af sygdommen, og den anden skal være speciallæge i neurokirurgi, neurologi eller klinisk neurofysiologi.

Årsagen til hjernedød skal være kendt, og en række sygdomstilstande, der kan føre til bevidstløshed, skal ekskluderes, fx stærk nedkøling, forgiftninger, bedøvelse med anæstesimidler, store doser sovemedicin, svære stofskiftesygdomme og meget lavt blodtryk.