hermeneutik

Som forudsætning for enhver forståelse må vi besidde en forforståelse af den sag eller det forhold, vi ønsker at forstå. Historiciteten, dvs. det forhold, at vi allerede befinder os inden for en forståelseshorisont, på baggrund af hvilken vi kan udlægge verden, er altid udgangspunkt for forståelsen.

Heidegger og Gadamer viderefører således idéen om den hermeneutiske cirkel. For at forstå en del af en tekst må man forstå helheden. Samtidig kan man dog kun forstå helheden, når man forstår de enkelte dele.

Det er denne idé, der generaliseres, når de hævder, at forståelse og forforståelse forudsætter hinanden.

Forståelsen hviler på en indlevelse i det individ, der søges forstået, og på en forforståelse af, at dette er et medmenneske eksisterende inden for samme historiske, kulturelle og sproglige forståelseshorisont som psykologens.

Hvis forståelsen ikke indfinder sig umiddelbart, må psykologen foretage en fortolkning af individets ytringer og adfærd.

Fortolkningsprincipperne eller -reglerne udspringer af den givne psykologiske teori; fx udgør Sigmund Freuds drømmetydninger en del af psykoanalysens fortolkningsprincipper og kan betragtes som teoriens metode.

Den hermeneutiske orientering optræder især inden for eksistentialistisk psykologi, humanistisk psykologi og psykoanalyse. Også inden for sundhedsvidenskab er visse dele af den kliniske forskning hermeneutisk orienteret.

Musik kan give en umiddelbar æstetisk oplevelse uden nødvendigvis at blive forstået, men det er hermeneutikkens opgave at fortolke musikkens symbolsprog, sådan som det kommer til udtryk i de forskellige tidsaldres tonekunst.

Som musikvidenskabelig disciplin blev hermeneutik indført i 1902 af Hermann Kretzschmar i et forsøg på at genoplive affektlæren som reaktion imod bl.a. Eduard Hanslicks æstetik, der betragter musik som "klingende former" uden betydningsindhold. Begrænsningen til affektlæren medførte, at senere forskere, bl.a. Arnold Schering, snarere talte om 'fortolkning' (Deutung).

Andre mener, at musik udelukkende virker i kraft af sine bestanddele (rytme, klang, melodi, harmoni osv.), og at disciplinen hermeneutik derfor er grundløs.