havbrug

To fiskearter er altdominerende i havbrug: atlantisk laks (Salmo salar) og regnbueørred (Oncorhynchus mykiss).

En af de helt store forskelle på de to arter er, at regnbueørreden er mere tolerant over for svingninger i temperatur og saltholdighed. Eksempelvis kan atlantisk laks ikke produceres i havbrug i Danmark, da det er for koldt om vinteren og for varmt om sommeren. I Norge sørger Den Nordatlantiske Strøm derimod for en nogenlunde konstant temperatur på omkring 12 °C året rundt. Endvidere er de norske fjorde relativt dybe og bidrager hermed til et konstant miljø.

Laksefisk er anadrome fisk, hvilket betyder at de svømmer fra saltvand til ferskvand for at gyde. Ynglen vokser op i ferskvand, men vender på et senere tidspunkt tilbage til havet.

Moderdyrene holdes i ferskvand og stryges for æg og sæd, hvorefter de befrugtede æg lægges i klækkebakker. Efter en vist antal daggrader klækker de, og når den relativt store blommesæk er opbrugt, kan de æde tørfoder direkte. Når tiden er inde, sker der en drastisk forvandling i fisken, som betyder, at den nu er klar til at begynde livet i havet. Nu kaldes fisken smolt, og den kan sættes ud i netbure til videre opdræt.

Globalt set blev der i første halvår af 2024 produceret omkring 2 millioner tons laks i havbrug. Heraf blev omkring halvdelen produceret i Norge. Den samlede globale produktion runder uden tvivl 3 millioner tons i 2024.

I Danmark produceres der især regnbueørred i 3-5 kilo klassen i havbrugene. I 2024 lå den årlige produktion på ca. 10.000 tons. Dertil kommer mindre intensive anlæg i form af linesystemer til opdræt af blåmuslinger. Muslingelarverne sætter sig på de nedhængende liner og lever af naturlig føde, alger, til de høstes et par år senere. I 2023 lå den danske produktion af blåmuslinger i havbrug på ca. 10.000 tons. Mange brug er i dag certificeret af Aquaculture Stewardship Council (ASC).

Havbrug tilfører omgivelserne organisk stof samt kvælstof og fosfor. Desuden kan der på havbunden under brugene aflejres foderrester og fækalier, der bliver til slam. Derfor skal havbrugene placeres i kystområder med stor vandudskiftning. Det organiske materiale fra havbrugene frigiver kvælstof og fosfor til vandet. Selv om der er udviklet fodertyper, som har mindsket frigivelsen af kvælstof og fosfor pr. produceret fiskemængde betydeligt, er havbrugene underkastet streng kontrol for at beskytte havmiljøet.

Et særligt problem ved havbrugene er overførsel af snyltere til de naturlige fiskebestande. Det har haft konsekvenser for fx laksebestandene i flere norske elve.

• akvakultur
• ørredopdræt

• Norsk Fiskeoppdrett