hammerhajer

Hammerhajerne består af to slægter med i alt ti arter, som tilsammen danner hammerhajfamilien. De kendetegnes ved, at hovedet er forlænget på tværs med øjnene placeret yderst på forlængelsen. Den store afstand mellem øjnene gør bl.a. hajen i stand til at bedømme afstanden til byttedyr præcist.

De varierer en del i størrelse. Således bliver den mindste hammerhaj, Sphyrna corona, kun ca. 90 cm lang, mens den største, Sphyrna mokarran, kan nå en længde på mere end 6 m.

Hammerhajer er vidt udbredt i tropiske og tempererede farvande. De foretager årlige migrationer og kan i perioder træffes i stort antal i bestemte områder, fx omkring isolerede øgrupper.

I 1937 blev en over 4 m lang hammerhaj angiveligt fanget ved Sjællands Odde, men en nærmere undersøgelse af et foto af den fangne haj på Zoologisk Museum i 2012 viste, at der i stedet var tale om den større, men totalt ufarlige brugde.

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN vurderer hammerhajer som en stærkt udnyttet dyregruppe i risiko for udryddelse.