Halscyster, væskefyldte knuder på halsen. Der er to typer, den laterale og den mediane halscyste. Den laterale (cystis branchialis) finder man hyppigst lige foran den kraftige muskel på halsen, der går fra området bag øret til brystbenet. En sådan cyste anlægges formentlig tidligt i fosterlivet, selvom den oftest først viser sig i voksenalderen. Den mediane cyste finder man i halsens midtlinje lige over tungebenet i området mellem hagen og struben. Den kan opstå i forbindelse med uafsluttet udvikling af skjoldbruskkirtlen i fosterlivet. Begge cystetyper kan veksle i størrelse; de er godartede, men fjernes som regel kirurgisk pga. de lokale gener.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.