halm

Halm, den modne stængel af især kornplanter, men også af frøgræs, ærter og olieplanter. Der foreligger ikke sikre oplysninger om halmudbytterne, men det skønnes, at der årligt høstes ca. 6,5 mio. t halm i Danmark, dog med stor variation fra år til år, afhængigt af vækstforholdene.

Den kraftige forøgelse af kornarealet i 1950'erne og 1960'erne resulterede især i landets kvægløse egne i en del overskudshalm, som blev afbrændt på marken. I 1991 blev halmafbrænding på marker forbudt, og den halm, der ikke anvendes til husdyrene eller oparbejdes til industri, bliver brugt som brændsel eller nedmuldes i jorden, hvor den har en vis gødningsværdi.

Halm af korn består især af cellulose, der kan udnyttes som foder af drøvtyggere. Foderværdien er ca. 4 kg halm til én foderenhed. Det skønnes, at 3 mio. t anvendes som foder og som strøelse til husdyr.

Til industrielle formål oparbejdes cellulose fra ca. 100.000 t halm til emner som fx emballage, papir, byggematerialer og fiberkost. Halm er et CO2-neutralt og miljøvenligt brændsel, som anvendes i såvel gårdanlæg som varmeværker. Brændselsværdien af 2,5 t halmtørstof svarer til ca. 1000 l olie. Der forskes desuden i udvinding af bioethanol fra halm som brændstof i transportsektoren.

Man regner med, at der afbrændes omkring 1 mio. t halm årligt; ca. 2,5 mio. t føres tilbage til jorden. Ved en produktion pr. ha på 4 t halm, som nedmuldes, vil indholdet af plantenæringsstoffer pr. ha, afhængigt af kornarten, være 15-30 kg kvælstof, 1,5-3 kg fosfor og 15-30 kg kalium samt calcium, magnesium og andre næringsstoffer i mindre mængder.

Førhen blev især rughalm anvendt som langhalm til tagdækning.