Hajerne udgør en af de tre hovedgrupper af bruskfisk. Der kendes mere end 400 nulevende og endnu flere uddøde arter.
Faktaboks
- Etymologi
- af nederlansk haai, af oldnordisk há, vist oprindelig i betydningen 'pind' eller 'pæl' efter dyrets form.
- Også kendt som
-
Pleurotremata
Hajer adskiller sig fra de to andre grupper (rokker og havmus) ved at have en langstrakt, cigarformet krop med tilspidset snude og øverste haleflig længere end den nederste. Gællespalterne sidder på siden af hovedet, og normalt er der fem gællespalter, undtagen hos kravehajen, som har seks gællespalter, samt seksgællede hajer og syvgællede hajer. Hajernes tænder er meget forskellige i størrelse, men næsten altid skarpe og spidse. En undtagelse er de flade knusetænder hos Port Jackson-hajen. Fælles for alle er, at slidte tænder bliver erstattet af bagvedliggende ekstratænder. Hos nogle hajer kan en enkelt tand blive erstattet, hos andre skiftes hele tandrækken ud på én gang. Visse arter har rådighed over ca. 30.000 tænder i deres livsforløb. Hajer har ingen svømmeblære, og på trods af den store olieholdige lever er de tungere end vand, så de pelagiske arter må svømme konstant for ikke at synke til bunds.
Hajer har indre befrugtning, idet hannens bugfinner fungerer som et slags parringsorgan. Nogle hajer lægger æg med en hornagtig kapsel, hvori det befrugtede æg udvikler sig. Hvert af kapslens fire hjørner løber ud i en lang tråd, hvormed kapslen kan hæftes til tang o.a. Andre hajer føder unger, der er forsynet med en blommesæk, hvorfra ungen får næring i sin første levetid. Drægtighedsperioden er op til to år hos fx pighaj, der føder 4-8 unger af 25-30 cm længde.
De fleste hajer lever i subtropisk og tropisk saltvand nær kysterne. De findes dog også oceanisk og ned til omkring 2.000 m's dybde. Enkelte arter er tilpasset livet i ferskvand. Den mindste haj, en pighaj, bliver kun 20 cm lang, mens længderekorden indehaves af hvalhajen, der skal kunne blive ca. 18 m.
Hajers farlighed har givet inspiration til utallige bøger og film, men der bliver rapporteret under 100 angreb om året, af hvilke under 10 har døden til følge. De farligste arter er hvidhaj (menneskehaj), tigerhaj, tyrehaj og hammerhaj, men ca. 20 andre arter er kendt for at have angrebet mennesker. De to største arter, hvalhaj og brugde, lever begge af plankton og er således kun farlige i kraft af deres størrelse. En tredje planktonædende haj er kæmpemund.
Hajer. Rekonstruktion af kæber af Carcharocles megalodon (tidligere henført til slægten Carcharodon) baseret på fossile tænder, hvoraf de største er 18 cm lange; fotografi fra 1927. Målene er beregnet på grundlag af proportionerne i den nulevende hvidhajs kæbe. Rekonstruktionen, som blev udført på American Museum of Natural History, New York, antyder, at dyret var på størrelse med de største hvaler. Men dette er nok tvivlsomt; nyere opmålinger tyder på, at kæben var noget mindre, og hajen måske ca. 15 m lang.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.