Hæmolyse er nedbrydning af røde blodlegemer, som fører til, at deres normale levetid på 120 dage forkortes. Nedbrydningen kan have forskellige årsager. Tabet af røde blodlegemer kompenseres i første omgang ved øget produktion af røde blodlegemer i knoglemarven. Når kompensationen ikke er tilstrækkelig, udvikles blodmangel i form af hæmolytisk anæmi.
Hæmolyse kan påvises ved at måle mængden af en række stoffer i blodet. Almindelige undersøgelser er blodprøver med måling af laktatdehydrogenase (LDH), retikulocytter, haptoglobin og bilirubin.
LDH er et intracellulært enzym, der frigives, når celler går til grunde. Koncentrationen af LDH i blodet vil derfor stige ved hæmolyse. Retikulocytter er røde blodlegemer i et tidligt udviklingsstadium. Når knoglemarven mangedobler produktionen for at kompensere for tabet af røde blodlegemer, fører det til en stigning af disse umodne røde celler, der træder over i blodbanen. Haptoglobin er et protein, der binder frit hæmoglobin. Ikke målbart haptoglobin er et tegn på, at der foreligger frit hæmoglobin og hæmolyse. Bilirubin er et nedbrydningsprodukt, der stiger i blodet, når hæm fra hæmoglobin nedbrydes.
Hvis disse prøver viser, at der foreligger hæmolyse, udføres direkte antiglobulintest (DAT), også kaldet Coombs test, for at afgøre, om hæmolysen skyldes autoimmune mekanismer eller ej. Der kan også foretages måling af frit hæmoglobin i serum og/eller urin.
Ødelæggelse af de røde blodlegemer kan foregå i blodårerne, og kaldes da intravaskulær hæmolyse eller uden for blodårerne, betegnet ekstravaskulær hæmolyse.
Ekstravaskulær hæmolyse er den hyppigst forekommende form for hæmolyse og forekommer, når røde blodlegemer fanges i miltens små blodkar (sinusoider), hvor de nedbrydes af makrofager. Under normale forhold nedbrydes aldrende røde blodlegemer efter omkring 120 dage i cirukulationen på denne måde. Røde blodlegemer kan også være beskadigede, dækket med antistoffer eller have medfødte eller erhvervede afvigelser. Dette kan skyldes arvelige defekter, der giver cellerne forkert form, eksempelvis ved sfærocytose og elliptocytose, eller det kan skyldes autoantistoffer, der har fæstnet sig på celleoverfladen ved autoimmun hæmolyse. Sådanne blodlegemer går til grunde i miltens sinusoider.
Intravaskulær hæmolyse foregår ved, at blodlegemerne ødelægges, mens de er i blodårerne, og frit hæmoglobin fra cellerne blandes i blodvæsken (blodplasma). Dette giver en rød farve af plasma og urin. Ved store mængder kan urinen blive helt sort. Større mængder frit hæmoglobin kan skade nyrerne.
Intravaskulær hæmolyse sker eksempelvis, hvis der gives uforeneligt blod ved blodtransfusion samt ved sjældne sygdomme som trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP), hvor de røde blodlegemer bliver skåret i stykker, når de møder fibrintråde i blodårerne.
Mekaniske hjerteklapper kan også knuse røde blodlegemer ved hvert hjerteslag, hvilket giver en mild vedvarende hæmolyse.
March-hæmoglobinuri er betegnelse for knusningsskade af de røde blodlegemer, der opstår under foden ved langvarig gang med tung oppakning på hårdt underlag.
| Årsager til hæmolyse | |
|---|---|
Immunbetingede reaktioner |
Ikke-immunbetingede reaktioner |
| lægemiddelbivirkning | arvelig sfærocytose |
| lymfom | elliptocytose |
| kronisk lymfatisk leukæmi | thalassæmi |
| hypersplenisme | seglcelleanæmi |
| transfusionsreaktioner | bakterielle infektioner, toksiner |
| autoimmun hæmolytisk anæmi | forgiftninger |
| mekaniske hjerteklapper | |
| malign hypertension | |
| HELLP syndrom, trombotisk trombocytopenisk purpura |
Mandag er skolestart for næsten en halv million elever i folkeskolen. Folkeskolen er den kommunale grundskole i Danmark, der benyttes af 76 % af børn i skolealderen.
Krigen mellem Israel og Hamas har haft katastrofale konsekvenser for palæstinenserne. I august 2025 var det officielle dødstal 61.000 mennesker.
Novo Nordisks ny direktør Maziar Mike Doustdar er netop tiltrådt. Den danske medicinalvirksomhed havde i 2024 en omsætning på 290 mia. kr. og over 77.000 ansatte fordelt på 80 lande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.