grundskole

Grundskolerne blev med inspiration fra oplysningstidens liberalistiske og rationalistiske syn dannet efter 1814 loven om almueskolen. I første halvdel af 1800-tallet arbejdede pietistiske vækkelsesbevægelser, som ”De stærke jyder,” for at skolen skulle bygge på religionen.

Disse bevægelser har været medvirkende til vedtagelsen af friskoleloven i 1855, hvor fokus blev ændret fra skolepligt til undervisningspligt, hvormed det blev muligt at oprette friskoler og privatskoler i hele landet. I de følgende årtier blev en række skoler med inspiration fra de grundtvig-koldske skoletanker, der lagde vægten på en national opdragelse og på fortællingen som hovedaktivitet i undervisningen.

Folkeskolerne er stadig den største gruppe skoler, idet omkring 80 % af børnene frekventerer dem, men antallet af frie grundskoler er stigende. Søgningen til folkeskolerne er faldet fra knap 700.000 elever til knap 500.000, mens søgningen til friskolerne er steget fra knap 90.000 til 110.000 altså næsten 20 % af eleverne (2024).

En fri grundskole har større frihed end folkeskolerne til selv at fastsætte mål og indhold af undervisningen; ved afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver gælder dog samme krav som i folkeskolen.

Siden 2006 er styringen af de frie skoler og folkeskoler blevet stadig mere ens, idet der i begge tilfælde arbejdes med kontraktstyring.

I anden halvdel af 1900-tallet havde de frie og private skoler en stabil søgning fra omkring 15 % af forældrene til skolesøgende børn. Igennem de seneste 25 år har friskolerne fået et stærkere greb om forældrene, så søgningen er støt stigende.

Stigningen falder sammen med en stigende bekymring hos forældrene om folkeskolen passer til og er god nok til deres børn, fagligt og socialt. Især i perioden efter vedtagelsen og implementeringen af Folkeskolereformen af 2014 til at blive en læringsmålstyret skole med fokus på digital læring gennem platforme og computere.

Reformen fokuserede på læring frem for undervisning. Hermed mindskes opmærksomheden på relationerne mellem eleverne og mellem elever og lærere. På samme tid kom kravet om inklusion, som viste sig meget vanskelig at gennemføre. I denne periode har der været en stigning i rapporter om elevernes mistrivsel i folkeskolen.

I samme periode oplever mange folkeskoler, at deres kommune har vanskelige økonomiske vilkår, så kommunen må skære i bevillingerne til skolerne. Denne udvikling hænger sammen med ændringerne i demografien, hvor dele af landet affolkes og kommunerne er nødsagede til at beskære de offentlige bevillinger.

• folkeskolen
• styring af folkeskolen
• pædagogisk råd