grana Padano er en hård, tør, salt ost af upasteuriseret komælk med beskyttet oprindelsesbetegnelse (se beskyttede betegnelser).

Osten produceres i et stort område omkring Po-floden i Norditalien. Osten har en grynet konsistens og kaldes derfor grana. Grana bruges i Danmark også fejlagtigt som fællesbetegnelse for alle oste af Parmesan-typen men er egentlig bare kort for Grana Padano.

Grana Padano har været kendt siden 900-tallet. Produktionen er i dag meget stor og prisen derfor relativt lav i forhold til dens mere berømte slægtning, Parmigiano Reggiano. Grana skal lagre 12 måneder inden den må sælges. Den fremstilles i de mere højtliggende områder i Trentino og med en lagring på mindst 18-20 mdr. må forhandles under navnet Trentingrana.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig