gastrin

Gastrin produceres af celler i mavesækkens nederste del og i den øverste del af tolvfingertarmen. Herfra når det via blodet frem til de syreproducerende celler i mavesækkens øverste del, hvor det bindes til modtagemolekyler (receptorer) i cellemembranen. Gastrin dannes ud fra et polypeptid-forstadium (progastrin) i forskellige former, hvoraf gastrin-17 (med 17 aminosyrer) og gastrin-34 er de vigtigste.

Produktionen af gastrin stimuleres af føde i mavesækken, især af delvist nedbrudt protein og kontrolleres bl.a. af tilstedeværelse af syre i mavesækken, der hæmmer dannelsen af gastrin.

Ved mavesårssygdom produceres der undertiden for meget gastrin, hvilket forklarer mavesækkens øgede syreproduktion hos disse personer. Mavesåret er dog ikke forårsaget heraf. Der vil endvidere være for meget gastrin i blodet, hvis mavesækkens produktion af syre er nedsat, fx ved betændelse i mavesækkens slimhinde (atrofisk gastritis) eller behandling med mavesårsmedicin.

Visse svulster i bugspytkirtlen og tolvfingertarmen (gastrinomer), producerer store mængder gastrin, der fører til svær mavesårssygdom. Også svulster ved tyktarmskræft, lungekræft, kræft i bugspytkirtlen og æggestokkene producerer gastrin, om end i små mængder, og betydningen heraf kendes ikke. Da gastrin kan stimulere cellevækst, er det af interesse for kræftforskningen.

• mavesæk
• mavesaft
• mavesyre