Her ses en opklippet galdeblære, der er fjernet ved en operation, med resterne af dens udførselsgang til venstre. Galdeblæren indeholder tre karakteristiske, lidt kantede galdesten, som hver er ca. 1 cm store. Deres sorte farve skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer (bilirubin og biliverdin).
Galdesten er sten i galdeblæren, der er opbygget af stoffer fra galden. Stenene kan også være placeret i galdevejene. Mange har galdesten uden at have symptomer. Der skelnes mellem galdeblæresten, der kan være uden betydning og galdegangssten, der altid anledning til behandling.
kolecystolithiasis (af græsk kole- ‘galde’, kystis ‘blære’ og lithos ‘sten’), cholecystolithiasis
I Danmark forekommer galdesten hos 10 % af mænd og 20 % af kvinder. Forekomsten af galdesten varierer i resten af verden; 10-20 % af den voksne befolkning i Europa og USA har galdesten, mens galdesten er sjældne i Kina, Japan og Afrika. I visse nordamerikanske indianerstammer forekommer galdesten hos størstedelen af befolkningen. Hyppigheden af galdesten tiltager med alderen, og børn og unge har sjældent galdesten.
Kvinder har hyppigere galdesten end mænd på grund af en øget tendens til galdestensdannelse under graviditeter. Overvægtige mennesker danner hyppigere galdesten end normalvægtige, mens kaffe og moderat indtagelse af alkohol måske nedsætter tendensen til galdestensdannelse. Endvidere disponerer høj indtagelse af mættede fedtsyrer, forhøjet kolesterol i blodet og øget dannelse af galdefarvestoffer (hæmolyse). Tilbøjeligheden til at danne galdesten kan være arvelig.
Galdesten, der er taget ud ved operation.
Opbygges af stoffer fra galden, der bl.a. indeholder galdesalte, kolesterol, bilirubin og lecitin. Da den koncentrerede galdeblæregalde er overmættet, dannes galdesten i galdeblæren, såfremt balancen mellem disse stoffer ændres. Oftest er det kolesterolsten, som består af kolesterol og calciumsalte. Sjældnere er det pigmentsten, som består af calcium og galdefarvestof (bilirubin). Der udfældes krystaller, som gror sammen til sten. Antallet af galdesten kan variere fra én, som kan blive 4-5 cm stor, til adskillige tusinde.
De tidligste beskrivelser af galdesten stammer fra 1300-tallet, hvor de første obduktioner fandt sted. Først langt senere blev man klar over, at galdesten kan give anledning til sygdom. Den første operative fjernelse af galdeblæren foregik i 1882.
Hos langt de fleste mennesker giver galdesten ikke anledning til symptomer, og mange har galdeblæresten uden at vide det.
Galdeblæresten kan give symptomer i form af langvarige, meget kraftige, undertiden turevise smerteanfald (galdestenanfald) opadtil i maven med udstråling til højre skulder og også forårsage betændelse i galdeblæren (cholecystitis acuta), hvilket giver smerter og feber.
Galdesten kan vandre fra galdeblæren ned i galdegangene og forårsage en række mere alvorlige sygdomme. Stenene kan stoppe galdens passage til tarmen og medføre gulsot, forårsage betændelse i galdegangene med høj feber (cholangitis) eller medføre betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) med stærke smerter. I sjældne tilfælde kan galdesten passere fra galdeblæren gennem en falsk forbindelse (fistel) til tarmen. Hvis galdestenen er stor, kan den herefter forårsage tarmslyng (galdestensileus) pga. stop i tarmen.
Sten i galdeblæren kan påvises bedst ved ultralydundersøgelse. Hos patienter med sten i galdegangene kan påvisning ske ved MR-scanning (MRCP), endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS) eller, såfremt der allerede er grund til behandling, med en særlig kikkertundersøgelse (ERCP), hvor galdegangene samtidigt gennemlyses med røntgen.
Behandling af galdeblæresten er kun nødvendig i tilfælde af symptomer. Smerteanfald behandles med smertestillende lægemidler. Ved hyppigt tilbagevendende smerteanfald eller betændelse i galdeblæren tilrådes oftest operation. Den mest benyttede behandling er fjernelse af galdeblære med stenene. Dette indgreb sker som regel ved en kikkertoperation, hvor instrumenter føres gennem bugvæggen via tynde rør (laparoskopisk kirurgi). Sten i galdegangene fjernes ved ERCP evt. i forbindelse med samtidig fjernelse af galdeblæren.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.