Frikorps er militære enheder, der oprettes under krigsforhold, sammensættes af frivillige og ofte står uafhængigt i forhold til landets egne regulære styrker.
Frikorps kendes langt tilbage i historien. I 1801 blev der f.eks. oprettet to frivillige korps, Kongens Livjægerkorps og Kongens Livkorps, som ville hjælpe til i forsvaret af Danmark mod angreb fra Storbritannien.
Frikorps Danmark, som bestod af danske statsborgere, der i 1941 havde meldt sig til tysk krigstjeneste på Østfronten, var en enhed i det tyske Waffen SS.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.