Forstoppelse er afføringsbesvær med forsinket eller ufuldstændig afgang af unormalt hård afføring. Forstoppelse er svært at definere, fordi der findes meget varierende opfattelser af, hvad der er normalt. En ofte anvendt definition er afføring sjældnere end tre gange om ugen. Det primære er, at afføringen er så hård eller så træg, at det er et problem for personen. Forstoppelse kan skyldes sygdomme og medicin, og det kan også være en sygdom i sig selv. Behandlingen vil være afhængig af årsagen til forstoppelse.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin ob 'imod' og stipare 'sammenpresse'

Også kendt som
obstipatio, obstipation, constipatio, konstipation

Årsager til forstoppelse

Forstoppelse kan være en sygdom i sig selv (idiopatisk obstipation), og det kan svært at skelne fra irritabel tyktarm. Nogle personer har forlænget passagetid i tyktarmen, og andre har af forskellige grunde problemer med tømning af endetarmen. Især mange ældre har forstoppelse som følge af anden sygdom, fx i tyktarmen, stofskiftesygdom, nerve/muskelsygdom, bivirkning til medicin, almen svækkelse og manglende motion, der mest udtalt ses ved langvarigt sengeleje.

Mekanismerne ved forstoppelse er enten, at der på grund af langsom passage optages for meget vand fra afføringen, eller at afføring ophobes i endetarmen, hvorved de normale tømningssignaler og mekanismer forstyrres.

Nerver, reflekser og muskler

Baggrunden for den idiopatiske forstoppelse er kun delvist kendt, men den beror muligvis på nedsat transport på grund af forstyrrelser i det enteriske nervesystem. Hos nogle med ophobning af afføring i endetarmen er årsagen, at afføringsrefleksen, der hos småbørn automatisk medfører afføring, når endetarmen fyldes, undertrykkes, fx på grund af psykologiske faktorer, tidspres eller uacceptable toiletforhold. Refleksen antages herved gradvist at blive svækket med det resultat, at endetarmen i tiltagende grad vedvarende er fyldt. Nedsat muskelkraft på grund af almen svækkelse eller nerve/muskelsygdom, fx dissemineret sklerose, kan ligeledes hindre tømning af endetarmen.

Kost

Ved indtagelse af fiberfattig kost når der for lidt materiale frem til tyktarmen, der dermed ikke stimuleres til bevægelse. Resultatet af dette er langsom transport, øget optagelse af væske og hård afføring. For lille indtag af væske vil ligeledes gøre tarmindholdet hårdt.

Lægemidler

De normale peristaltiske tarmbevægelser hindres af en lang række lægemidler, først og fremmest morfinpræparater, der næsten altid giver anledning til forstoppelse. Det kan også ses ved indtagelse af medicin mod depression eller Parkinsons sygdom.

Stofskiftesygdomme

En række sygdomme er forbundet med forstoppelsestendens, blandt andet lavt stofskifte (hypotyreose),diabetes mellitus, forhøjet kalk- eller for lavt kalium i blodet.

Tarmstop

Tyktarmskræft vil på et tidspunkt give forstoppelse, men normalt vil patienten få andre gener først, såsom smerter, slim eller blod i afføringen eller andre ændringer i afføringsmønsteret.

Symptomer

Ud over langvarig og besværet afgang af hård knoldet afføring, der kan give anledning til blødning og smerter i endetarmsåbningen, kan der være alment ubehag og tyngdefornemmelse samt spændt og oppustet mave. Ved undersøgelse af maven kan der tit føles knoldet afføring i den S-formede del af tyktarmen nedadtil i venstre side. Ved undersøgelse af endetarmen findes denne fyldt.

Kronisk forstoppelse kan af og til vise sig som en diarrélignende tilstand (sterkoral diarré) med flere små afføringer, oftest om morgenen, forudgået af stærk afføringstrang. I sådanne tilfælde begynder afføringen med en afføringsknold efterfulgt af en eller flere grødede afføringer. Forklaringen er, at ophobede afføringsknolde fremkalder irritation og slimdannelse i tarmen.

Diagnose

Der findes specialtests til at vurdere både passagehastigheden, endetarmsfunktionen og anatomiske forhold i tyktarmen. I mange tilfælde vil sygehistorien og undersøgelse af endetarmen med en finger dog være tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om der er tale om forstoppelse. Pludseligt opstået forstoppelse, især hos personer over ca. 40 år, kan dog være første tegn på alvorlig sygdom og undersøges nærmere.

Behandling af forstoppelse

Ved funktionel forstoppelse, det vil sige forstoppelse uden underliggende sygdom, der kan behandles, er det vigtigste at etablere gode, regelmæssige afføringsvaner, fx god tid til toiletbesøg efter morgenmad og en hensigtsmæssig kost. Derudover er der råd om kost- og væskeindtagelse, herunder daglig indtagelse af 1-2 liter væske samt fiberrig kost, det vil sige mange grøntsager, groft brød og andre kornprodukter, som indeholder komponenter, der ikke nedbrydes i tyndtarmen, og som derfor vil fortsætte uændret over i tyktarmen. Dette fører til, at afføringsvolumen bliver større, og fiberindholdet vil også binde mere væske, så tarmindholdet bliver blødere. Kostfibre kan imidlertid resultere i øget dannelse af luft i tarmen.

I enkelte tilfælde vil afføringsmidler, der stimulerer tarmbevægelserne, være nødvendige. Der har tidligere været tilbageholdenhed med langvarig behandling med afføringsmidler. Dette skyldes, at der har været bekymring for tilvænning og "slap tarm". Dette er dog ikke berettiget.

Ved behandling med morfinpræparater suppleres der med afføringsmidler, der stimulerer tarmbevægelserne.

Sterkoral diarré behandles ved tømning af tarmen med afføringsmidler og/eller lavementer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig