Første led i en kønnet formering, befrugtningen, består grundlæggende af en fusion af to haploide kerner; denne fusion kan hos sporeplanter tilvejebringes på adskillige måder. Den mest udbredte befrugtningsmåde er fusion af to kønsceller, gameter. Gameterne kan være bevægelige eller ubevægelige og dannes oftest i særlige kønsorganer, gametangier. Hos encellede flagellater kan den bevægelige celle dog selv fungere som gamet.
Man skelner mellem tre typer af gametbefrugtning, gametogami: isogami, anisogami og oogami. Ved isogami er gameterne ens af udseende og størrelse, og de kan derfor ikke henføres til et bestemt køn. Hos nogle arter kan gameter fra samme individ smelte sammen, men oftest stammer de fra genetisk forskellige individer, såkaldte parringstyper, der ofte betegnes + og −. Ved anisogami har gameterne samme udseende, men er ikke lige store; den mindste og ofte den mest aktive er da en hanlig gamet, den store en hunlig. Den mest avancerede type er ægbefrugtningen, oogami, hvor fusionen sker mellem en stor, ubevægelig ægcelle og en væsentlig mindre, hanlig gamet, som kan være bevægelig, et spermatozoid, eller ubevægelig, et spermatium. Det hanlige kønsorgan kaldes oftest et antheridium, det hunlige et oogonium. Hos mosser og karsporeplanter ligger ægcellen inde i et særligt, flaskeformet organ, et arkegonium.
Hos alger er gametbefrugtning enerådende, og alle de nævnte typer findes repræsenteret, også inden for enkelte klasser som fx brunalger og grønalger; hos svampe er dette kun tilfældet for Chytridiomycetes. Oogami er enerådende hos rødalger, mosser og karsporeplanter. De anisogame og oogame arter kan være enbo, dvs. kønsorganerne findes på samme individ, eller tvebo, dvs. der findes adskilte han- og hunplanter. Begge typer forekommer hos alger og mosser, mens de fleste karsporeplanter er enbo.
En befrugtning, dvs. en kernefusion, kan imidlertid godt finde sted, uden at der dannes kønsceller. I stedet kan der ske en fusion af flerkernede gametangier, gametangiogami, som det er tilfældet hos mange svampe. Hos koblingssvampe er gametangierne ens, og kernerne fra hvert gametangium samles parvis i den opståede zygote, zygosporen, og formeringen kaldes da zygogami. Kernefusionen finder sted enten i zygoten eller på et senere tidspunkt. Hos sæksporesvampene dannes der to forskellige gametangier, et antheridium og et ascogonium; efter fusionen af gametangierne placerer kernerne sig parvis i ascogoniet, og kernefusionen indtræffer først senere. Hos ægsporesvampe vandrer kerner fra et antheridium over i et oogonium, hvor kernerne straks fusionerer parvis og danner flere zygoter, oosporer.
De fleste svampe med gametangiogami er enbo, men blandt disse skelner man mellem to typer af forligelighed, kompatibilitet. Nogle svampearter er homothalliske, dvs. kønnet formering kan ske mellem alle mycelier eller inden for samme mycelium; andre er heterothalliske, dvs. mycelierne skal være af forskellig parringstype.
Befrugtningen kan endvidere ske ved fusion af uspecialiserede, vegetative celler. Denne form for befrugtning, somatogami, spiller en betydelig rolle hos svampene og er typisk for stilksporesvampene, hvor fusionen sker mellem to forligelige mycelier. Også her er der to typer af forligelighed, men 90 % af alle stilksporesvampe er heterothalliske.
Kommentarer (1)
skrev Lars Jødal
Ifølge Lex-opslag for "cølenterater" er denne betegnelse forældet. Skal disse sætninger måske formuleres anderledes?
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.